Covid-19 er stadig en ting, hvilket betyder, at mange musikere jo er tvunget til enten at kede sig, øve sig eller finde på noget helt tredje. Vi har fået os en snak med selveste Morten Bergeton Iversen, bedre kendt som Teloch fra legendariske Mayhem, om, hvad han får tiden til at gå med de her dage.

Daemon er ikke engang et år gammelt, og allerede nu kan jeg læse, at du og de andre medlemmer er i gang med nyt Mayhem-materiale. Kommer den inspiration fra, hvor godt Daemon blev modtaget, eller skyldes det, at der ikke er andet at lave som musiker nu pga. covid-19?

Vi startede på nogle ideer, men af en eller anden grund blev det hurtigt meget uinspireret. Planen var at bruge tiden her på at lave et nyt album, det ville jo være den perfekte tid, men jeg tror, Mayhem-forbandelsen ramte, og det hele gik i vasken.

Vi blev selvfølgelig inspirerede af, hvor godt albummet blev modtaget; det er ikke normalt, at det her band får gode anmeldelser. Det virker til, at alle Mayhem-albums skal ligge i et par år, før folk forstår, hvad det er, vi laver.

Du blev medlem af Mayhem, muligvis et af de mest berygtede bands, tilbage i 2011. Havde du nogen tvivl om at blive medlem dengang?

Ikke skyggen af tvivl. Jeg havde netop afsluttet mit tidligere medlemskab i God Seed og skulle bruge noget andet at lave. Det var også i den periode, at jeg indså, jeg ville prøve at være fuldtids musiker i stedet for hobbymusiker.

Hvis du tænker på, om jeg havde en tvivl pga. bandets ”historie”, så var der ingen. Jeg var allerede vant til kaos i mit liv fra andre bands og personlige forbindelser. Når det så er sagt, så er Mayhem helt sikkert det mest udfordrende band, jeg nogensinde har spillet med. Jeg tror, jeg er blevet 25 år ældre i de 10 år, jeg har spillet med dem! Det er bare fucking mentalt udmattende hele tiden.

Du skrev det forrige album, Esoteric Warfare, selv. Hvordan skete det præcist?

Jeg tog min guitar og skrev det.

Vi havde en måned i Budapest, hvor vi lånte en klub fra en god ven. Så vi satte alting op på scenen der og prøvede ideer af i den måned; jeg tror, vi optog seks sange. Men da vi kom hjem, tog vi en uges pause, hvor vi ikke lyttede til det, og så samlede vi det så op igen. Og det lød frygteligt, eller det syntes Hellhammer og jeg. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad de andre syntes. Men vi to blev hurtigt enige om, at de sange var helt forkerte at udgive efter Ordo ad Chao-albummet. Derfor satte jeg mig ned for at skrive noget, der mindede mere om Blasphemers stil og en form for fortsættelse til Ordo ad Chao, men også et kip med hatten til de tidligere værker.

Du beskrev engang James Hetfield fra Metallica som en af dine helt store indflydelseskilder som guitarist. Synes du, man kan høre det blive reflekteret i din musik?

Ingen anelse; jeg kan i hvert fald ikke høre det.

Det virker til, du er blevet noget af en YouTube-stjerne under covid-19-karantænen. Kan du fortælle lidt om din kanal?

Jeg ville ikke selv sige en stjerne. Men jeg keder mig; jeg har nul inspiration i forhold til at skrive nyt materiale. Så lige nu handler det bare om at lave noget kreativt. Det er også godt at bygge en platform, til når vi begynder at turnere igen. Jeg har altid haft en plan om at lægge videoer fra vores turnéer på. Så lige nu er det en god tid til at lære platformen, lære hvordan man filmer, redigerer, og hvordan man bygger et publikum. Det er ret sjovt, fordi man får feedback med det samme på, hvad der virker og ikke virker. Selvfølgelig er det lidt sent, når man har uploadet en video, og du ser, den fejler, men så kan du i det mindste lære noget af det. Men én ting er sikkert: Det tager pisselang tid at være youtuber. Utroligt!

At være på tour med Mayhem må være ret intenst, hvis ikke decideret vanvittigt til tider. Hvad er det mest bizarre, du har oplevet i dine 10 år med bandet?

Vi taler aldrig om, hvad der sker på landevejen. Men du har ret: Bizarre ting sker hele tiden, selv nu, hvor vi ikke drikker så meget, som vi plejede. Der sker sindssyge ting, uanset om vi turnerer eller ej. Det er noget nyt lort hver uge; det er mentalt drænende.

I turnerede med De Mysteriis Dom Sathanas-albummet to år i træk for nogle år tilbage – et album, der bliver betragtet som et af de vigtigste black metal-album nogensinde. Var det nogensinde skræmmende at spille sange, som fansene er så passionerede omkring? Og hvordan føles det at være i et band, hvor de største sange er sange, man hverken har skrevet eller hjulpet med at skrive?

Det tænker jeg ikke over. For mig er det bare superfedt at spille sange fra mit favorit-black metal-album og det album, som fik mig til at interessere mig for black metal.

Jeg ved, Necrobutcher er kæmpe fan af Beastie Boys, og I har turneret med Gost, så jeg går ud fra, trods det faktum at I er Mayhem, at I lytter til andet end black metal?

Vi lytter faktisk allesammen primært til andre ting end black metal. Personligt har jeg ikke hørt noget nyt black metal i omkring 15 år, og jeg aner ikke, hvad der sker i miljøet. Jeg går altid tilbage til de klassikere, som var de første, jeg hørte. Så hvad lytter jeg til? Alt, der er godt, uanset genre.

Black metal virker til at være mere populær end nogensinde med så mange bands, der eksperimenterer og konstant ændrer genrens regler. Ser du det som en god ting?

Jeg anede ikke, det var populært de her dage. Det går vel imod alt det, som black metal handler om. Måske de skulle finde på et nyt navn som New Modern Black Metal? Fra et kreativt synspunkt er det godt, noget vokser, men jeg gætter på, det er vokset sig til noget andet end det, der var meningen.

Er black metal stadig relevant?

Har det nogensinde været det? Det er nok relevant for dem, der lytter til det, men det er jo ikke just musik, der ændrer verden. Jeg ved, det betyder meget for dem, der lytter til det, så det er jo godt nok.