Exmortem

Exmortem

Danmarks brutale stolthed, Exmortem, er klar med deres femte udspil, "Nihilistic Contentment", som endnu engang byder på en hel del nye tiltag.

heavymetal.dk (HM):
Exmortem pladedebuterede for godt 10 år siden med "Labyrinths Of Horror". Dèn, og efterfølgeren "Dejected In Obscurity" udkom på det lille danske label Euphonious Records. Siden har bandet nærmest levet en nomade tilværelse, uden fast grund under fødderne, hvilket har betydet at "Bezerker Legions"
udkom på Hammerheart, "Pestilence Empire" på Osmose og det nye udspil "Nihilistic Contentment" på Wicked World. Alle disse labelskift må have været til stor frustration for bandets absolutte sejtrækkende kræft Martin Sigtyr.

Martin Sigtyr (MS):
Det har det da også været - meget endda! Det skyldes jo først og fremmest de forskellige selskabers... Tjah, hvad skal man kalde det? Lad os nøjes med at kalde det uduelighed. Vi har følt os svigtet i forhold til vores kontrakter og kontraktforhold, hvilket f.eks. betød, at Osmose pludselig ringede, mens vi var i studiet, og sagde at vi lige pludselig ikke havde flere penge. Så det har været en lang række ting der har gjort, at vi har ført denne nomade tilværelse, som du kalder det. Nu ser det ud til, at vi langt om længe har fundet noget af det rigtige og vi har skrevet kontrakt på flere albums osv. Det er jo også et selskab, der har en vis økonomi og tyngde bag sig. Wicked World har jo også vokset sig store og er blevet et af de førende selskaber inden for ekstrem-musikken, så det ville sgu se rigtig slemt ud, hvis ikke vores næste plade udkommer på Wicked World, hvilket jeg selvfølgelig er ret overbevist om at den gør.

HM:
Langt de fleste ved jo allered,e at Exmortem spiller ekstremt brutalt deathmetal, men jeg hører alligevel en del nye tiltag i stilen. Hvor ser du selv de musikalske forskelle på det nye materiale og skiver som f.eks "Bezerker Legions" og "Pestilence Empire?

MS:
Jamen jeg syntes, at der er flere ting. Vi er bl.a. blevet langt bedre musikere og sangskriver. Dét, og så det produktionsmæssige er blevet løftet på alle områder og jeg syntes også, at det er vores mest varierede album indtil videre. Der er kommet langt flere tunge og langsomme stykker ind i musikken, som selvfølgelig gør at helhedsindtrykket bliver langt mere interessant.

HM:
Nummeret "Black Walls Of Misery" virker jo, på mig, lidt atypisk i Exmortem regi og manifesterer vel meget godt de nye og langt tungere tiltag. Er det noget vi kommer til at høre mere til fremover?

MS:
Ja, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Vi har jo altid mere eller mindre udelukkende lavet hurtige numre. Jeg har, som bandets kreative drivkraft, i lang tid arbejdet med en masse idéer om, at prøve at variere musikken mere og prøve at gå nye og andre veje end sædvanligt, og det er da helt klart noget vi kommer til at høre meget mere til fremover.

HM:
I har endnu engang indspillet hos Tue Madsen, er i fuldt ud tilfredse med resultatet?

MS:
Ja, det må man sige! Vi havde nogle ting fra "Pestilence Empire" som vi jo også indspillede derude, hvor vi syntes vi havde haft nogle gode oplevelser.
Der er selvfølgelig altid nogle ting som man efterfølgende godt kunne tænke sig at gøre anderledes, men det er jo heldigvis de ting der sker. Man bliver bedre og udvikler sin smag og sine synspunkter på de ting, men indtil videre er jeg meget godt tilfreds. Vi har fået en god dynamisk og massiv lyd. Vi har på de to seneste skiver prøvet, at arbejde os lidt væk fra den kliniske lyd vi havde på "Bezerker Legions" og det syntes jeg er lykkedes på en måde, som jeg er meget tilfreds med.

HM:
Er det så stedet hvor i vil indspille jeres albums i fremtiden?

MS:
Tjah, det tør jeg ikke sige, men det kunne man vel godt forestille sig. Det er jo så dejligt nemt for os, da Tue kun bor fem minutter fra hvor vi bor, og han er pissegod at arbejde med, og en vi har kendt i mange år osv, så der skal sgu nogle rigtig gode ting til før vi tager til Sverige eller whatever. Der skal jo ligesom også være en mening med galskaben!

HM:
I har optaget en video til numret "Bitter Disciplin". Kan du fortælle noget om det?

MS:
Ja, vi optog videoen, her lige før jul, i en gammel og pisse kold cementfabrik, et eller andet sted omkring Mariager Fjord og det var rimeligt ekstremt, da det foregik stort set hele natten. Jeg har indtil videre kun set nogle ganske få klip og det ser rigtig fedt ud. Videoen bliver meget kold og selvfølgelig ekstrem, men da jeg som sagt endnu ikke har set så meget, er det selvfølgelig svært at udtale sig om det færdige resultat. Men jeg har da en forventning om at det nok skal blive rigtig fedt.

HM:
Hvofor blev det lige "Bitter Disciplin", der blev valgt til videoen?

MS:
Tjah, hvorfor blev det det? Det var da et godt spørgsmål! Det var vel noget vi og selskabet var ret enige om. Vi mener begge at det er et nummer der representerer pladen meget godt og det er også det nummer der er lagt ud som MP3. Der ligger ikke de store overvejelser i det.

HM:
Hvad er handlingen i videoen?

MS:
Der er ikke nogen handling som sådan. For mig er videoen først og fremmest noget visuelt, og efter som der ikke er noget speciel historie, der mest består af en masse metaforer, har vi valgt at prøve, ikke at skrue en eller anden forgyldt historie omkring det. Jeg har det sådan, at når jeg ser en video, så må jeg jo indrømme at jeg først og fremmest ser på hvordan den ser ud. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set en video, hvor jeg har lagt mærke til en eller anden speciel handling eller historie. Derfor har vi først og fremmest prøvet på at få det til at se fedt ud og få det til at passe til vores musik og genre.

HM:
Jeg har hørt lidt om, at der måske skulle være noget live-DVD på vej! Hvordan ligger landet med det?

MS:
Jah... Lige nu ligger det jo noget ude i horisonten. Det skyldes selvfølgelig vores labelskift osv. Men vi vil da gerne lade projektet vokse, så folk kunne få lidt mere for pengene og det kunne blive mere interessant. Vi har en rigtig fed liveoptagelse, hvor Tue også har lavet lyden, så det lyder rigtig fedt. Vi har jo også videoen vi kunne proppe på og så regner vi med at vi måske i løbet af foråret laver en liveoptagelse mere. Vi vil godt lige lade projektet gro lidt indtil videre, så det kan blive mere omfattende og interessant, frem for bare at haste en DVD på gaden!

HM:
Exmortem har gennem tiderne skiftet kraftigt ud i besætningen og specielt trommeslagere har haft svært ved at blive i bandet! Hvordan ser det ud i øjeblikket på den front?

MS:
Hæ Hæ... Ja, vores trommeslager-syndrom bliver åbenbart ved i det uendelige, men det ser heldigvis bedre ud nu end tidligere. Vi arbejder i øjeblikket med en relativ ukendt gut, der hedder Morten, som nærmest bare har blæst fødderne væk under os fra første øver, så det er ham der sidder bag trommerne lige nu og her. Det var jo ellers på tale at vi skulle have Reno med igen, men han har en masse ting han skal have styr på osv, så nu arbejder vi med Morten og det ser ud til at blive rigtig godt!

HM:
Lige efter nytår tager i på tour i England. Er der planlagt yderlige tours i Europa og hvordan ser det ud med de danske scener?

MS:
Vi spiller nogle gigs i Danmark her i Februar og Marts, (se koncertkalenderen, -DSW). Mht. resten af Europa, så bliver der arbejdet på højtryk på at få en hel tour op at stå, men der er endnu ikke bekræftet nogle datoer.

HM:
Der en generel stigende interesse for danske bands og dansk musik i det hele taget. Har i på den baggrund kunnet mærke en stigende interesse for Exmortem nationalt og ikke mindst internationalt?

MS:
Jeg ved sgu ikke om man kan mærke en stigende interesse på den måde, men det er da klart at der er kommet en stigende interesse for Exmortem. Om det skyldes vores skift til et mere etableret label eller noget andet, kan jeg ikke sidde her og sige noget om. Men der er selvfølgelig en stigende interesse for dansk metal generelt, og det er jo positivt. Men man må så også sige, at kvaliteten jo også er steget gevaldigt. For bare ganske få år siden var der stort set ikke noget dansk band der havde internationale kontrakter. Nu har vi jo en ganske pæn håndfuld bands på de større internationale selskaber, og det er jo fedt at se at der er nogen, der tager det seriøst og gider at arbejde for det, så det er klart at det har udviklet sig gevaldigt de seneste år. Jeg sidder jo også i bestyrelsen for Fee Metal i Århus og der er jo klart et stigende antal af den slags initiativer og det virker jo også som om at der kommer flere tours der lægger vejen forbi Danmark, hvor vi tidligere ofte blev forbigået. Der kommer også flere og flere til koncerterne rundt omkring, så der er jo sket en rigtig fed udvikling på alle områder!

HM:
Og med disse ord og en kort afsked, med en opfordring om at chekke Exmortems hjemmeside og den nye skive "Nihilisic Contentment", slutter en hyggelig snak med Martin Sigtyr.

Kommentarer (1)

Mr_Rotten

Mr_Rotten

Indlæg: 48

Hey folks!

Hey folks!

Hvis i gerne vil hører noget med Emortems nye trommeslager Morten's andet band, så kan der hentes nogle numre her: http://www.spectralmortuary.com

Stilen er oldschool død, som vores forfædre lavede det!

Mvh

Nikolaj