Avatarium

Avatarium

En regnfuld efterårsaften fik heavymetal.dk's udsendte en time i selskab med Avatariums kvindelige forsanger Jennie-Ann Schmidt og guitarist Marcus Jidell. Det blev til en snak om inspirationskilder, og hvordan et band kan vokse fra ingenting til flotte anmeldelser og årets album. Samtidig blev det også til en historien om et band som skabte et kreativt rum, hvor der var højt til loftet og plads til improvisation.

Avatarium er et sideprojekt, hvor Leif Edling fra Candlemass havde samlet materiale til en række sange. Oprindeligt blot demomateriale, og ikke tiltænkt et album. Leif snakkede med Marcus Jidell fra Evergrey. De kendte hinanden gennem Candlemass, hvor Marcus havde spillet flere liveshows. Marcus fortæller om sammensætningen af Avatarium: Jeg blev kontaktet af Leif, som var interesseret i at arbejde sammen med mig. Han havde skrevet en del materiale og var interesseret i, at høre min mening. Vi mødes i mit studie, og herfra tog det fart. Egentlig havde Leif først kontaktet Michael fra Opeth, men han havde ikke tid, og da vi havde spillet sammen i Candlemass kendte vi hinanden godt i forvejen - og kunne hurtigt komme i gang.

Leif og Marcus indspillede et par demoer, og derfra var der ikke langt til at de begyndte, at snakke om at lave et band. Leif kendte i forvejen trommeslager Lars Sköld og Carl Westholm på keyboard, så den del gik meget let. Men bandet manglede en god vokal. Vi talte en del frem og tilbage om stilarter. Jeg er selv interesseret i organisk musik, og har altid være begejstret for sangere med en sjæl. Som sådan betyder stilarten ikke så meget for mig. Det kan i princippet være en sanger som Ronnie James Dio eller ligefrem Emmylou Harris. Det vigtigste er at sangeren har en tydelig sjæl. Da vi begyndte at tale om dette kredsede vi om en sanger i stil med Robert Plant - men kunne ikke rigtig komme det nærmere. Vi bestemte os derfor for, at rive fat i Jennie-Ann. Jeg kendte hende fra mit soloalbum. Hun kunne synge demoerne, og det kunne være et udgangspunkt for den kommende sanger.

Oprindeligt var Leif skeptisk og tvivlende for ideen. Han kendte ikke Jennie-Ann, men Marcus forsikrede de øvrige om, det hun var noget helt særligt, og da indspilningerne begyndte var det pludselig klart. Musikken blev mere både mere naturligt, og samtidigt mere dynamisk.

Jennie-Ann fortæller selv om hendes baggrund og sammensætningen af bandet. Jeg har altid sunget - siden jeg var barn. Men altid r&b, soul og rock - og ikke metal. Men i øvrigt er Avatarium ikke metal - det er hard rock. Som barn af firserne har jeg altid hørt hård rock, og på den vis er musikken ikke helt fremmet. Jeg blev kontaktet af Marcus, som bad mig om at synge nogle demoer. Oprindeligt var det tiltænkt en mandlige sanger. Det var derfor ikke en egentlig traditionel audition, men blot et spørgsmål om at indspille musikken med en vokal. Men brikkerne faldt på plads, og min stemme faldt så naturligt på plads, at det gav mening. Jennie-Ann fortæller uddybdende: Jeg er i stand til at bevæge mig fra det stille og harmoniske til det kraftfulde. Som sagt har jeg ingen erfaring med vokaler inden for metal musikken, og har derfor ingen referencer, eller andre kvindelige forsangere jeg kan læner mig op ad. Det var måske en fordel - for jeg sang uden, at vide hvordan andre tidligere har gjort det. Jeg sang som jeg mente at det gav bedst mening." Til trods for at albummet rummer mange forskellige stilretninger og typer musik var bandet aldrig i tvivl om hvilken vej de ville. Jennie-Ann fortæller: Der var en god stemning og en sikker tro på at vi vidste hvilken vej vi gik. Vi havde en klar fornemmelse, også selvom at numrene er så forskellige som de er. Leif havde på forhånd skrevet alt materialet og var meget sikker i sin sag. I studiet opstod der hurtigt en beslutningen om, at de ville lave albummet præcis som bandet ønskede det. Det betød at når, det var poppet så skulle det være meget poppet, og når det omvendt var voldsomt, så skulle det også være meget voldsomt. Marcus fortæller Det var en stor befrielse for mig, at arbejde i et rum hvor alt var muligt, og at der ikke var nogle begrænsninger. Jeg oplevede det som et album som er meget mig - et album som jeg kan identificer mig meget med. Mange af soloerne er f. eks improviseret. Jeg har tit en klar ide på forhånd, og har god erfaring med at improvisere, og der var meget frihed på dette album til at afprøve grænser og prøve noget nyt Albummet blev optaget i Marcus studie i Stockholm, og nu venter promotion arbejdet og forhåbentlig en kommende turne. Marcus fortæller: Forhåbentlig kan vi komme på turne til foråret og afprøve musikken live. Dét er musik som er skabet til at spilles live, og vi glæder os til, at afprøve vers og omkvæd på nye måder foran et publikum. Vi kan ikke vente. Min aften i afslappet selskab med Jennie-Ann og Marcus begynder at lakke imod enden. Et sidste spørgsmål trænger sig dog på - et rent ja eller nej spørgsmål. Der er flere riffs på albummet som lyder som noget Ghost kunne have spillet, og jeg må derfor afslutningsvis spørge. Er nogle af medlemmer i Avatarium også medlemmer af Ghost? Marcus griner ad spørgsmålet og svarer: Nej… Det er vi ikke. Men jeg vil tro, at drengene fra Ghost har hørt Candlemass på et eller andet tidspunkt…. Men hvem har ikke det?

Læs også vores 100%-anmeldelse af Avatariums debutalbum 'Avatarium'