Top 3 - Mads Jeppsen 2021
Tid væk fra scenen er tid brugt på tegnebrættet
2021 har for mit vedkommende været et fænomenalt musikår. Bevares, jeg har haft svært ved at bruge den nødvendige tid på at følge ordentligt med i black- og power metal, men det er kun, fordi jeg nærmest er druknet i stærke udgivelser hele året. Særligt teknisk dødsmetal har taget fart, og det har været en udfordring at kunne nå at fordøje det ene fantastiske album, før det næste udkom. Det er spekulation fra min side, men jeg tænker, at den store mængde af velkomponerede plader i år i en genre, som ellers er lidt tyndtbefolket, skyldes den aktuelle pandemi. Dermed ikke sagt, at året ikke har budt på skuffelser, for det har den. Året startede helt elendigt med Jon Schaffers (Iced Earth) involveren i stormen på Capitol i USA, men har ellers også budt på skuffende udgivelser fra Eclipse, Helloween, Leprous og Cynic. Men nok brok, for vi er her for at hylde de bedste henholdsvis danske og internationale udgivelser.
Top 3 danske:
1) Møl - Diorama
Med Diorama har Møl begået et fænomenalt værk, hvor stemning, komposition og musikalitet går op i en højere enhed. I forhold til forgængeren, Jord, er der tale om en mere melodisk og alsidig plade, som unægteligt stadigvæk er Møl og deres brand af fængslende black-gaze. Det er ikke uden grund, at Møl trods deres ekstreme musik har opnået mainstream omtale, for Diorama er ikke bare årets bedste danske album. Det er årets bedste album.
2) Terminalist - The Great Accelleration
Med The Great Accelleration thrasher københavnske Terminalist sig gennem det ydre rum, hvor kompositionerne giver en særdeles flydende og energisk lytteoplevelse sprængfyldt med stærke og genkendelige riffs. Terminalist er uden tvivl et af de mest spændende skud på den blomstrende danske metalscene, og samtidig også et af de mere unikke. Mens der formodentlig er hentet inspiration fra bands som Vektor og Coroner, så har Terminalist en majestætisk og grandiøs lyd. Lyt blot til numrene "Invention of the Shipwreck” og ”Dromocracy, for eksempler på dette.
3) Mother of All - Age of the Solipsist
Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke var helt så hooked på Mother of All’s debutalbum Age of the Solipsist, da jeg først hørte det. Men den lokkede mig konstant tilbage med sin samling af varierende og catchy sange, som mindede mig om mit yndlingsband, Death. Til en koncert klikkede det pludselig for mig, hvor latterligt velspillet og velkomponeret et album, Martin Haumann og co. har strikket sammen. Det er fængende og dynamisk dødsmetal, når det er bedst, og af en kæmpe international kaliber. Et postulat kun understreget af, at Steve DiGiorgio spiller bas på albummet.
Top 3 internationale
1) First Fragment - Gloire Eternelle
Quebecs First Fragment imponerede på debut’en Dasein, men på Gloire Éternelle taber jeg kæben. Det er en opvisning i teknisk dødsmetal i en så overbevisende grad, at det tangerer mod det arrogante. Albummet alene starter med et par minutters hektisk jazzet flamenco, og jeg husker at smile over hele femøren, da nummeret så sætter i gang. Over hele Gloire Eternelle’s 71 minutter (!!!) var jeg imponeret over fænomenalt tekniske kompositioner, som så ubesværet og med masser af sans for sangskrivningen blæser dig bagover. Nummeret ”In’El” er med sine næsten 19 minutter så grotesk velspillet og dynamisk, at jeg gennem første lyt slet ikke lagde mærke til længden på det. Disse canadiere kan spille. De kan komponere. Men mest af alt kan de imponere.
2) Obsolete - Animate//Isolate
Jeg indrømmer blankt, at jeg har en kæmpe svaghed for teknisk metal, og særligt teknisk thrash. Obsolete er netop sådan et band. Men teknikaliteten ligger ikke i vilde soli og andet lir, men i riffs. Og hvilken magtpræstation det er. Som var de et amerikansk svar på mægtige Coroner, skiftes der konstant fra det ene lækre riff til det næste. At Obsolete desværre er blevet så overset i år, er en kæmpe skam, da de virkelig fortjener meget mere opmærksomhed.
3) Art of Illusion - X Marks the Spot
AOR (Adult Oriented Rock) er en genre, som lader til at køre på respirator. Sverige er nærmest det eneste land. som stadigvæk producerer kvalitetsmusik i den givetvis lidt klæbrige genre. Art of Illusion er da også et projekt bestående af genrens måske bedste sanger Lars Säfsund fra Work of Art og multiinstrumentalisten Anders Rydholm fra Grand Illusion. Og sikke et samarbejde. Debutalbummet, X Marks the Spot, er det bedste, jeg har hørt i genren i et par år, takket være Rydholms forkærlighed for det dramatiske, og de åbenlyse inspirationer fra musicalinspireret rock a la Queen. Der serveres pompøs rock til den store guldmedalje, og jeg håber inderligt på at høre mere til projektet i fremtiden.
Og så var der alt det andet
Det er så besværligt at vælge 3 albums, når man har hørt så meget godt. Jeg snakkede tidligere om teknisk dødsmetal, hvor giganterne i Archspire imponerede med den melodiske tilgang på Bleed the Future, og i samme genre har både Hatalom, Ænigmatum og særligt Ophidian I også leveret absolut fantastiske albums. Trods manglende indsats fik vi da også gode albums i power metallen, hvor Silver Talon’s debut Decadence and Decay viser sjældent høj kaliber indenfor US power, mens Warrior Path, Edu Falaschi, Pharaoh, Labyrinth og Secret Sphere også leverede stærke udspil indenfor genren.
Jeg har som nævnt haft svært ved at følge med i black metal i år, men blev alligevel imponeret over udgivelser fra Esoctrilihum, Mare Cognitum og danske Kold.
På overraskende vis leverede Mastodon med Hushed and Grim et sjældent velskrevet album fra deres kanter, og næsten uden mudder i lyden. Ligeså leverede Loch Vostok og Hooded Menace hver især deres måske bedste udgivelser i år.
Danmark havde også et godt år, og selvom jeg stadig foretrækker lyden på EP’en The Wizard Falls, så leverede Iotunn altså en stærk debut med Access All Worlds. Vola fortsætter også med at udgrave deres helt eget hjørne i musikken, og har med Witness opnået yderligere international opmærksomhed. Fuldt fortjent.
Der har været så meget god musik i år, og der er med garanti en masse, jeg har misset og glemt. Som Dream Theater for eksempel.