Zenith - Evilution

Evilution

Udkom

Type:Demo
Genrer:Heavy Metal, Prog metal
Spilletid:53:51
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Den trofaste læser ved jo selvfølgelig allerede, at jeg var ret målløs over Zenith's første CD "Evilution", som fik hele 90%. Med det nye udspil, der af en eller anden grund også hedder "Evilution", kan jeg ikke påstå at jeg i samme grad er så overrasket, da mine forventninger sådan set var tårnhøje fra start. Jeg må så på den anden side også sige at disse forventninger er blevet indfriet. Stilen er stadig ekstrem bred og mangfoldig, fra det mest brutale, over noget fed thrash til det helt melodiske, nærmest powermetal-agtige - udført på en finurlig, fintfølende og habil måde, at dette her bare må og skal tjekkes ud. Især er jeg helt vild med den måde melodierne leger med det mere rå og til tider brutale udtryk på åbneren "Humanimosity". Det rykker sgu for fedt.

Når jeg alligevel "kun" giver 80% hænger det sammen med at jeg selvfølgelig var bedre forberedt på hvad der ventede og at jeg ikke er helt med på at man giver dette udspil samme navn som den første CD. Men det holder skam stadig big time!