Originalt

Når man som band har over 25 år på bagen, og holdet fortsat består af de originale medlemmer (på nær forsanger Janie Lane, der døde i 2001 og er erstattet med nuværende forsanger Robert Mason), er nostalgi et af de ord, som rammer mig som det første. Bandet har i samarbejde med Jeff Pilson (Dio) smidt deres nyeste bud på, hvordan et album skal laves på gaden. Og de holder stilen.

Cherry Pie…

Warrant er ikke et band, som har adskillige hits bag sig, som eksempelvis et andet power metal-band fra 80’erne (Twisted Sister), men de har da nogle få. Som jeg nævnte, er nostalgi et ord, som popper op.. for hvem har ikke sunget med på ordene “She's my cherry pie. Cool drink of water such a sweet surprise. Tastes so good makes a grown man cry. Sweet Cherry Pie”? Det er ren 80’er-nostalgi, og de dengang lækre mænd prøver at holde fat i, hvad de kunne præstere dengang. Dog vil jeg mene, at i stedet for at kalde det power metal er de nok nærmere havnet i en genre, jeg vil kalde power rock - dog uden at det skader deres musik. De får det til at spille, og selv med en nyere stemme som Robert Masons formår de at finde ind til den del, der fungerede for dem i de sene 80’ere - start 90’ere. Det klæder et band med så mange år på bagen at vende tilbage til de gode, gamle, genkendelige elementer.

Power anno 2017

De kan stadig gribe fat om hjertekulen hos mig, og jeg har altid godt kunnet lide de der halvskøre, romantiske og samtidigt top satiriske udspil, som bands som Warrant kommer med. De ved godt, at deres tekster rummer store temaer såsom kærlighed, men de tager ikke sig selv så højtideligt, og det kan jeg sgu godt lide. Warrant formår at forblive tro mod en genre, hvor mange andre bands prøver nye veje. Jeg vil endda vove at sige, at hvis man ikke kender Warrant og er frisk på ren 80’er-power, vil det være lige fedt, om du sætter en af deres første skiver på eller denne helt nye. 2017 eller 1980’erne, Warrant har formået at lave et solidt 80’er-album anno 2017.