Warbringer spiller koncert i BETA2300, København S .
Warbringer - War Without End

War Without End

/ EMI · Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Spilletid:39:27
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8,5/10 baseret på 2 stemmer.

Den nye Thrashbølge ruller støt videre, denne gang med et band fra genrens oprindelsesland (USA, -red). Man har endda været så heldig at få Bill Metoyer til at producere skiven, Metoyer har jo som bekendt stået bag klassikere som, de første Slayer skiver, Trouble, Morbid Angel og Mentors. Ikke at denne skive lyder som disse, men det er da rart med en mere jordnær lyd, end de utallige samlebåndsproduktioner de fleste forpester os med. Musikalsk er man da også mere end blot retro, da man krydrer den klassiske Thrash lyd op med blastbeats og små Black Metal indskud her og der. Musikalsk kan man betegne dette som en crossover mellem Bay Area lyden og Kreator, hvor der lægges stor vægt på det høje tempo frem for det melodiske. Desværre lider bandet dog en smule under deres temmelig endimensionelle sanger, som hele pladen igennem bræger gennem den samme tone - manden ville have været noget bedre opbevaret i et Hardcore band. Men ellers er det ikke meget at pege fingre af på denne debut.

Tilføj kommentar