Svulstigt supermarked muzak og laid-back gotisk power metal fra Finland. Som oftest lyder det som en storanlagt kliche, og medrivende og vedkommende bliver det aldrig

Unshine er tilbage med deres tredje album efter en pause på syv år fra studiet. Albummet henvender sig til elskere af symfonisk, storladent metal, hvor dygtige musikere kombinere powermetal med folk og gotiskmetal – det hele er fulgt til dørs med en kvindelig vokal i den bedre ende.

Først sang på albummet er dog hverken hverken metal eller power – men i stedet et overraskende smukt akkompagnement: “Nadjas Wailing About Coming of the Frost" er den ligefremme titel på et nummer, hvor forsanger Susanna Vesilahti synger og hvisker sig igennem et stykke akustisk musik. Det er smukt og også dragende, men omvendt også godt at det ikke er længere end små tre minutter.

Hvis du studser over navngivningen, så fat mod. Der er mere på vej. Andet nummer hedder: “The Oath to Wilderness of Unredeemed Nature". Vi er i den svulstige ende af skalaen. I dette univers sigtes der efter de store og episke øjeblikke. Nummeret er en blanding mellem symfonisk og storanlagt power metal, krydret med temaer som kan være inspireret fra traditionel folkemusik. Igen bliver der hvisket fra Susanna Vesilahti, men det meste af tiden bruges heldigvis på vokal sunget på traditionel vis. Det er ikke helt klart, om hun synger på finsk eller på engelsk, men uforståeligt. Dét er det.

Hvor der er usikkerhed om sproget, er den musikalske skabelon allerede faldet på plads, og jeg fanger mig selv i en begynde rastløshed…

"Ikuinen Taistelu", er albummets længeste nummer. Et næste 13 minutter langt episk forsøg på at ramme dét hele store øjeblik. Det øjeblik hvor tid og rum smelter sammen. De første 2 minutter og 30 sekunder bruges på svævende lydbilleder og en dyb finsk stemme som messende snakker nummeret i gang… Herefter præsenteres vi for mere symfonisk metal – men efter 4 minutter er vi tilbage til start igen. Vi tager endnu en tur med den dybe finsk stemme. Han blev åbenbart ikke blev færdig i første omgang… Dette er for selvhøjtideligt og pompøst - til min smag.

Lejlighedsvis lykkes det ambitiøse forsøg på, at lave stor kunst. Men som oftest lyder det som en storanlagt kliche, og medrivende og vedkommende bliver det aldrig. Generelt er tempoet for langsomt, overraskelserne for få og selvhøjtideligheden for stor.

UNSHINE: The Blood Of Ardennes Pre-Listening