Med deres blanding af melodisk metal og gotisk metal - med et tilsat strejf af nu metal og alternativ rock, har Trillium begået en ganske solid debutudgivelse i form af "Alloy", der slår mig som værende en tand mere interessant end mange andre udgivelser inden for samme genre.

Amanda Somervilles vokal er ganske vist en smule blødere end hvad jeg normalt foretrækker, men hun leverer nogle ret interessante vokalmelodier, hvoraf nogle er ganske komplekse, og dette mere end opvejer den måske manglende rock 'n' roll belting. Musikalsk set er numrene ganske varierede og strækker sig fra det gode gammeldags rockformat over næsten symfoniske og episke passager til næsten progressive mellemstykker og breakdowns. Derudover er Trillium ikke bange for at gøre brug af keyboards og electronica-elementer, og de gør det på sådan en måde, at det ikke bliver alt for cheesy.

Der er masser af solide riffs på albummet, og nogle ligefrem er groovy. Guitar-fans kan også se frem til nogle ret imponerende guitarsoloer, hvoraf nogle lyder lidt Blackmore-inspirerede.

Trillium er tydeligvis dygtige musikere og sangskrivere, der er gode til at flikke fængende, næsten poppede, men stadig tunge og interessante metalsange sammen. Fans af melodisk hard rock, melodisk metal og gotisk metal bør give denn skive et lyt.