Trident Winter - Trident Winter

Trident Winter

Udkom

Type:Demo
Genre:Heavy Metal
Spilletid:25:50
Antal numre:5

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dette unge band kommer fra Perth i Australien og spiller en blanding mellem true metal og beskidt Rock’n’Roll. Bandet inkluderer studerende fra "School of Rock", hvad end det er? (kan ikke forestille mig det er den skole fra filmen af samme navn), hvilket leder en til at tro at dette ikke kunne være et helt almindeligt eller ringe band.

Men ak, der kunne jeg godt tro om igen. For selv om selve musikken ikke er katastrofal i sig selv, selv om vi aldrig kommer ud over ren standardvare hvad millioner af demobands har lavet, så er sanger Simon Hallet da noget af det styggeste jeg har måtte lægge øre til i alle mine år som musikanmelder. Manden lyder som en bumset teenager med stemme i overgang der får klemt sine mandegrøntsager på værste vis. Når han så endda prøver at gå højere op i stemmen som i sangene "Taste The Fire" og "Kings of the World" (Manowar anyone?) så er det lige før man er ved at rive sine ører af for at skylle dem ud i lokummet. Og ikke nok med at manden har en grim vederstyggelig stemme, nej han skråler bare på tværs af alle vers og omkvæd, som om det ragede ham en skid om det nu også hang sammen. Hvis dette band nogensinde skal have en fremtid, vil jeg råde de resterende bandmedlemmer at sende hyleprinsen ud i den australske outback og lade de vilde dyr om resten. I mens vil jeg se om jeg kan vriste mine tæer fri af mine fodballer.

Kommentarer (2)

abemusik

Indlæg: 10

jeg troede, at det var løgn,

jeg troede, at det var løgn, da du skrev det, men det er faktisk være end charlie dominici på dream theaters første plade.

SRFM

SRFM

Tidligere anmelder

Indlæg: 58

Aaaaaarh... Synes det er

Aaaaaarh... Synes det er uretfærdigt at nævne Charlie Dominici i denne sammenhæng. Jeg synes selvfølgelig at James Labrie er en 100 gange bedre sanger, men selv om Dominicis vokal på "When Dream and Day Unite" er lidt skinger og kitschet her og der, har man indtryk af, at han ved, hvad han laver med sin stemme. Og han holder rytmen.
Trident Winters forsanger lyder nærmere som en tonedøv dreng, der bliver tvunget til at synge (eller hvad man nu skal kalde det) ved hjælp af tortur.