Selv i tynde aftapninger er Tiamat stærke sager
Svenske Tiamat bør ikke behøve introduktion for læsere af disse sider. Hvis der derude skulle befinde sig uindviede, så må I ganske simpelt skaffe jer nogle udgivelser. (I kunne jo benytte linket til højre.) Den eneste fortrydelse vil være alle de år, der er blevet spildt i uvidenhed.
Tiamat har siden udgivelsen af Sumerian Cry i 1990 været på en konstant musisk udviklingsrejse, hvor genredefinitioner og –konventioner er blevet ignoreret. Rejsen har givet os album som Wildhoney, A Deeper Kind of Slumber og Prey, der ikke alene alle er mesterværker af en karakter, som andre bands må drømme om at have bare ét af i deres bagkatalog, men for de første tos vedkommende er milepæle, der har været med til at definere gothic metal. Vi er nu nået til den tiende udgivelse, The Scarred People.
Så lang har rejsen været, at det næppe giver megen mening at tale om Tiamats stil. Og dog er der en umiskendelig kerne af Tiamat, der gør, at man aldrig er i tvivl om, at det er Tiamat, vi har med at gøre. Dette gælder også for The Scarred People:
Allerede få sekunder efter at The Scarred People er tændt, og titelnummeret er startet med en storladen keyboardflade, lukkes øjnene og jeg læner mig tilbage med et saligt smil i sikker forvisning om, at noget stort vil ske. Snart hvirvler de relativt simple men dog episke trommer og guitarer mig ind i Tiamats univers, og med Johan Edlunds nærmest messende stemme som guide, bevidner jeg Emilys rejse ind i mørket mod et uundgåeligt endeligt. Tiamat er tilbage, og jeg er hjemme!
Musikalsk forlader Tiamat på The Scarred People de mere traditionelle heavy metal træk, som sås sine steder på den i øvrigt noget ujævne Amanethes. Numrene er ikke så ’organiske’ som på Prey, og vi er langt fra de atmosfæriske kompositioner fra Wildhoney og A Deeper Kind of Slumber. Men det er Tiamat med vellydende og eksperimenterende kompositioner og ekstremt stemningsfyldt musik.
Tiamats tekster har altid været noget særligt – det er ikke overdrivelse at tale om poesi. På The Scarred People bliver nogle af teksterne mere konkrete, end vi er vant til fra Tiamat. Klarest er det nok på et nummer som "Messinian Letter", der med målt med Tiamat standard fremstår som en banal kærlighedssang. (Det er relativt, det her; vi taler ikke om et Bon Jovi hit!) Johan Edlund har udtalt, at den aktuelle økonomiske og politiske situation har indvirket på sangskrivningen. Som bosiddende i Grækenland, må han da også siges at sidde på første parket, og sange som "Radiant Star" og "Love Terrorists" refererer til den aktuelle situation. (Vokalmelodien i "Love Terrorists" får mig på et punkt til at tænke på Ozzy Osbournes "Killer of Giants" fra The Ultimate Sin. Måske en tilfældighed, men der er vis tematisk lighed mellem de to sange.)
Sammenhængen mellem musik og tekst har altid været en af Tiamats allerstørste styrker, og her skal "Radiant Star" fremhæves. Teksten er i det hele fabelagtig, og brug et øjeblik på dette nedslag:
’All wars start in rooms where big men meet But are always fought and lost or won on the street No one's never gonna start a revolution from bed Put your theories to practise and you'll wind up dead You've got the freedom to choose what you wanna see But the bottom in you is the bottom in me The rock might be thrown from many different heights But always falls to the same floor through dim red lights
Musikken følger perfekt med; man simpelthen føler frustrationen og afmagten. Dette nummer burde være pensum i Livets Skole!
The Scarred People er ikke nogen ny Wildhoney eller A Deeper Kind of Slumber. Men tag ikke fejl, The Scarred People indeholder perler, der vokser ved hver gennemlytning – og gennemlytninger kommer hurtigt, for konstant tager man sig selv i at spole tilbage for at høre noget igen. Særligt skal fremhæves sange som "The Scarred People", "Radiant Star" og "Thunder & Lightning". Andre sange står svagere. Det er nok for meget at tale om fyldere, men når Tiamat er bedst, sættes barren højt, og så lyder andet bare ikke så overbevisende.
Og dermed kommer vi til karakteren: Egentlig var min umiddelbare mening at give The Scarred People 8. Mest fordi Tiamat har sat en standard for sig selv, der er nærmest ufattelig høj. På den anden side skal ethvert album vel vurderes på sine egne præmisser, og det bør føre til, at The Scarred People scores til 9. For selv i tynde aftapninger er Tiamat stærke sager…
Tracklist: 01. The Scarred People 02. Winter Dawn 03. 384 - Kteis [Ikke modtaget fra Napalm] 04. Radiant Star 05. The Sun Also Rises 06. Before Another Wilbury Dies 07. Love Terrorists 08. Messinian Letter 09. Thunder & Lightning 10. Tiznit 11. The Red of the Morning Sun
Følg Emily ind i mørket:
