Klassiker nr. 7

Indenfor thrashmetalgenren taler man ofte om "The Big Four": Anthrax, Slayer, Metallica og Megadeth. Disse fire bands havde mere succes en alle de andre bands tilsammen. Samtidig repræsenterede de hver især deres eget lille hjørne af thrashen. Hvor Metallica, sammen med et band som Exodus, kendetegner en meget rendyrket thrashlyd, så er Anthrax i højere grad ambassadører for New York scenens lidt mere bløde stil, der også ses hos et band som Overkill. Slayer er helt klart de onde drenge i klassen, og de ligger, sammen med bands som Dark Angel og Kreator, meget tæt op af den tidlige dødsmetalscene. Megadeth repræsenterer derimod grænselandet mellem thrashmetal og speedmetal. Det vil sige, at de lyder lidt som Watchtower uden den hysteriske vokal. Dette er kun mit eget ydmyge forsøg på en opdeling, så jeg vil helst ikke sagsøges for noget...

Men hvad så med Testament? Hvor hører de til indenfor genren? Jo, Testament tilhører den rendyrkede Bay Area thrash scene og de bliver ofte nævnt som det band, der kunne have gjort "The Big Four" til "The Big Five". Desværre var de lidt for sent ude, og opnåede derfor aldrig den samme status som Metallica og Co. Det ændrer dog ikke på, at bandets første to albums "The Legacy" (1987) og "The New Order"(1988) er noget af det bedste thrashmetal gennem tiderne. Med sange som “Into The Pit", “Trial By Fire", “The Preacher" og “Disciples Of The Watch", var det især albummet The New Order fra 1988, som blev bandets helt store gennembrud.

Chuck Billys vokal er enestående og Skolnicks og Petersons guitararbejde på pladens kompositioner er noget af det fedeste nogensinde. En ubestridt klassiker, som alle burde kende!