Terror 2000 - Terror For Sale

Terror For Sale

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:39:41
Antal numre:12

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvad sker der lige for Speed Strid (Soilwork)? - Han tror vel ikke selv, at der findes ét rask menneske der synes hans ufattelige lamme vokaler på dette album er sjovt? Bevares, musikken er da ok, selvom tempovariation åbenbart er et fremmedord for Speed og hans kolleger fra The Defaced og Darkane, hvilket er lidt mærkeligt, da de jo godt kan variere i deres hovedbands. Men tilbage til hovedproblemet som er Speed. Manden skaber sig værre end en femårig knægt der ikke må få slik ved kassen. Sange som "Metal Mosh Massacre" og "King Kong Song" burde forbydes ved lov, da de lyder som en blanding af Defleshed, Hip Hop og børnerim. Hvad bandet forventer sig af en plade som "Terror For Sale" er mig ubegribeligt. Om man håber på en pris for mest latterlige plade 2005 eller en tur i retten for at gå folk på nerverne - jeg ville mene, at begge dele er meget muligt hvis det var op til mig.