På deres anden fuldlængde kværner Sylosis derudaf i bedste moderne thrash-stil med tydelige referencer til klassisk triol-thrash, men også med et meget moderne anstrøg i sangskrivningen, der også blander lidt melodød og metalcore ind i sangene, samt en moderne produktion. Der er masser af guitarlir på "Edge Of The Earth" og som med de fleste andre aspekter af albummet er det meget kompetent eksekveret – til tider giver de lidt bombastiske guitartemaer musikken på "Edge Of The Earth" en mere storladen karakter.

Desværre har Sylosis sjældent en god grund til at strække deres sange til en varighed af mere end 5 minutter og selv om der især sidst på albummet eksperimenteres med ren sang på nogle numre er der slet ikke materiale til at retfærdiggøre længden af de fleste af de lange sange, der er på albummet. Man sidder nemlig som oftest med tanken, at man har hørt det meste et andet sted før eller også efterlader sangene og riffsene ikke noget nævneværdigt indtryk. Af sangene på albummet står "A Serpents Tongue" stærkest, hvor samspillet mellem det aggressive og melodiske fungerer fint.

Der er som sagt ikke en finger at udsætte på de musikalske evner hos Sylosis, men det er desværre også det der står tydeligst i erindringen efter at have hørt dette album, for der er klart potentiale til mere end vi hører på dette album.