The Sword - Gods Of The Earth

Gods Of The Earth

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Stoner Rock, Doom metal
Spilletid:47:50
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Bandets debut "Age of Winters" for to år siden, var ikke kun et af de bedste Doom Metal debutplader, men står stadig for mig som et af genrens absolutte bedste. Deres revolutionerende fede mix af Stoner/Doom tilsat Iron Maideneske melodier og Thrash Metal riffstil var en kærkommen fornyelse af en genre der ellers har været i gang med at stagnere de seneste par år.

At skulle toppe et sådanne pragteksemplar af et debutalbum synes da også næsten umuligt i min verden. Og desværre er det da heller ikke helt lykkes at nå op til mine tårnhøje forventninger. Men når man så har hørt pladen igennem nogen gange, blomstrer der alligevel en fantastisk god og underholdende plade frem. For selvom man nok mangler deciderede überhits som "Freya" og "Iron Swan" fra debutten, så er der stadig masser af godt materiale at finde på "Gods Of The Earth". Af sange der stikker ud er den stilbevarende "How Heavy This Axe" der hen i mod slutningen endda minder en om gamle Britiske Doom helte Witchfinder General. Derudover bør man nævne den furiøse "Fire Lances Of The Ancient Hyperzephyrians" der igen viser at Doom parret med Thrash ikke er en så tåbelig ide som man kunne formode. Desuden er der en genindspilning af "Under The Boughs" som man kunne finde på "Invaders" opsamlingen for et par år siden. Hvis man skulle nævne yderligere forskelle fra "Age of Winters", skulle det nok være den mere eksperimentelle brug af akustiske instrumenter, hvilket er med til at give musikken en endnu mere Fantasy præget smag.

Så udover man ikke har helt de store numre på "Gods Of The Earth", så er det stadig en anbefalelsesværdig skive. Man kunne også sige at produktionen kunne fordrage lidt mere bund i forhold til sin forgænger, men det ville være at hænge sig i for små petitesser. "Gods Of The Earth" er, uanset sine små skønhedsfejl, en pligtanskaffelse for enhver Doom freak.