Swashbuckle - Back To The Noose

Back To The Noose

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Death metal
Spilletid:41.43
Antal numre:21

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 5,7/10 baseret på 3 stemmer.

Amerikanske Swashbuckle er på banen med en moderne gang pirat thrash metal.

Om der er tale om en opdateret udgave af Running Wild vil jeg lade andre om at bedømme.

Swashbuckle har lavet et album, hvor der er plads til humor, selvironi og masser af fed speed thrash metal.

Bl.a. nummeret Rime of the Haggard Mariner får en til at trække på smilebåndet.

Et af albummets fedeste numre er helt klart Cruise Ship Terror, som bandet også har lavet en ganske fed video til. Youtube kan i den forbindelse anbefales, hvor en video med pirater og letpåklædte damer sætter stilen.

Ellers er der masser af god thrash-smæk for skillingen. Dobbeltpedalerne får lov at arbejde, og tempoet er som det skal være. Hurtigt, samtidig med at det svinger vildt fedt.

Deres old school thrash metal bliver tilsat nogle gode death-metal growl, og der er af og til også noget folk metal præg over numrene. Til tider giver Swashbuckle minder om Anthrax og Overkill, og til tider kommer Swashbuckle også niveaumæssigt op på siden af disse thrash-giganter.

Med andre ord: Trænger dine nakkerhvirvler til at blive udsat for en god gang headbanging så er det med at få købt Swashbuckles album Back to the Noose, der er det andet album i rækken.

Lad os håbe Swashbuckle ligger vejen forbi Europa så vi kan komme til at nyde dem live, for ud fra deres koncertbilleder ser det ud til også visuelt at være en god oplevelse.

Kommentarer (1)

Theplague

Indlæg: 5

De lyder som en flok bagbords

De lyder som en flok bagbords pirater

Theplague gav Swashbuckle - Back To The Noose 4/10.