Danske debutanter skyder med spredehagl
Rodekasse fra Sydhavnen
South Harbour er et nyt navn på den danske metalscene. De kommer fra Sydhavnen ved hovedstaden og startede egentlig som et enmands-studieprojekt søsat af altmuligmand Alexander Varslev-Pedersen. Nu er de et decideret band, og hvor der muligvis manglede opfindsomhed, da de skulle vælge bandnavn, har det sandelig ikke været tilfældet, da den musikalske retning skulle findes; A Withered World In Colour er nemlig en rigtig rodekasse – på både godt og ondt.
For mange kokke…
På denne, mildest talt, bredt favnende debut finder vi ni numre, hvor South Harbour på hvert af dem har samarbejdet med diverse bands og gæstesangere. Første skæring, “As I Gaze Into An Uncertain Future”, er blevet til i ledtog med Feather Mountain, som i alt medvirker på fire af pladens numre. Det er et nummer, der har mange paralleller til Tool og rummer mange af de samme progressive elementer og dystre soniske stemningsbilleder. Det er klart pladens bedste sammen med afslutteren “MÅNEBARN”, som Tue fra shoegaze-mestrene Morild i øvrigt medvirker på.
Bevæger man sig videre ind i pladens uhyre stilforvirrede univers, finder man flere melankolske og eksperimenterende kompositioner. Det er rigtig spændende og medrivende nummer for nummer, men i sammenhæng ender det med at blive for meget af det gode. Vi præsenteres, blandt mange andre påhit, for både post-rock, black metal, lidt pop, R’n’B, en portion djent og en slat metalcore, og det bliver hurtigt for mange indtryk på én og samme plade. Og nå ja, intet mindre end seks forskellige sangere er repræsenteret i løbet af de ni sange. Bevares, jeg nyder da at høre en stemningsfuld og varieret samling sange, men når en omgang smadder efterfølges af noget, der lyder som elektronisk Lenny Kravitz, derefter aggressiv metalcore med djent og derefter igen noget, der kunne være R.E.M. i 00’erne, så bliver jeg forvirret! Forstå mig ret; enkeltvis er sangene sådan set fine – her er ingen decideret dårlige numre – men blandingen af dem er simpelthen for voldsom. Havde South Harbour satset lidt smallere og ikke forsøgt at favne så mange forskellige subgenrer, havde slutproduktet været meget mere lyttevenligt. Jeg forstår ganske enkelt ikke trangen til at lave et så differentieret album.
Fragmenteret kvalitet
A Withered World In Colour har en fantastisk sprød lyd, hvor især trommerne lyder fabelagtigt. De enkelte sange er gode, isoleret set, og der anes en rød tråd af melankoli og sørgmodighed i den overordnede stemning. Så meget kan jeg fremhæve som rigtig godt. Men når det så er sagt, kommer vi ikke udenom, at pladen er aldeles usammenhængende og forvirrende at lytte til fra start til slut.
Karakteren afspejler derfor ikke mit indtryk af de enkelte sange, der som sagt har deres forskellige individuelle kvaliteter, men derimod pladen som helhed. En ep med fire af numrene kunne score et markant højere antal kranier, men disse ni skæringer som en helhed kan ikke. Derfor en aldeles misvisende 5’er herfra. Men har man mod på noget anderledes melankolsk og modigt miskmask, skal man endelig ikke holde sig tilbage. Lyt til sangene enkeltvis – ikke som et homogent og afrundet værk.
