Koldingensisk punk/ rockband brager igennem højtalerne med nærværende tekster og en fed energi.
Koldingensiske Scullclub udgav tilbage i 2011 deres første EP Død og kritte, og i forbindelse med deres support for Dropkick Murphys i Vega d. 21 januar i år, har jeg fået æren af at anmelde denne skive. Jeg kender selv Skullclub fra forskellige koncerter i det koldingensiske, og den mest mindeværdige indebar whiskyshots fra scenekanten, banjo og en vanvittig stemning. Bandet spiller, hvad de selv kalder for"søsyg punk rock", og der er helt klart den punk/ rockede afdeling Skullclub genremæssigt befinder sig, men der er også brugt folk og sing-along elementer, så der er garanteret fællessang, når bandet indfinder sig på Vega d. 21. Første nummer "Død og kritte" indledes med en banjointro, hvorefter guitaren og trommerne gør sit indtog, og forsanger Thomas Bjorholm lægger ud med ordene "tro, håb og knojern". Så er stilen ellers lagt til lidt over et kvarters energisk og upoleret rock med masser af banjo, punk og rigeligt whisky. Teksterne veksler mellem dansk og engelsk med hovedvægten lagt på det danske modersmål, hvilket egentlig er ganske fint, da den engelske udtale nogle steder er lidt rusten i det. Til gengæld er teksterne indholdsmæssigt spækket med hårdslående historier om hjemvendte krigsveteraner, kontanthjælp, DSB, fodbold, hooligans samt stive og liderlige søfolk, hvilket høres på nummeret "Strandvasker", som er en Red Warzawa sang værdig. Mit umiddelbare yndlingsnummer på pladen er "Toon Army", hvor bandet synger om deres kærlighed til Newcastle fodboldklub, og hvor der er tryk på såvel banjo som kor. I min optik det mest energifyldte nummer, og et nummer som sidder godt og grundigt fast, når man først har hørt det. Der er ingen tvivl om, at Skullclub har skelnet til Skambank og Dropkick Murphys, men samtidig er bandet helt deres egen, og lyder ikke som noget andet dansk band. De har den samme appel som Magtens Korridor, og der er masser af socialt arbejderrelaterede emner i deres tekster, men er samtidig lige den kant hårdere end Magtens Korridor, hvilket fanger min opmærksomhed og holder den fast. Den første udgivelse fra Skullclub er en ganske vellykket en af slagsen, og man bliver i rigtig godt humør af at lytte til skiven. Bandet kræver sin plads til en sjov aften med masser af alkohol, og samtidig er der en god portion dybde i teksterne, som leder tankerne hen på Magtens Korridor. En varm anbefaling her fra, og jeg er spændt på, hvor langt dette band kan gå.
Her er mit absolutte yndlingsnummer Toon Army fra skiven. Videon emmer af den humoristiske tilgang, bandet har til deres musik.
