Esoteriske sideprojekter

Jeg har igennem årene anmeldt alverdens ting og sager, fra store såvel som små bands fra hele verden. Dette er dog første gang, jeg sidder med en demo fra et ret så esoterisk band, som man ikke just falder over, medmindre man kender de rette typer.

Shrug er et af Adam Kjær Nielsens, kendt som CCsquele i denne sammenhæng, mange projekter. De fleste kender ham nok som trommeslageren fra Slægt. Den eneste lighed mellem de to projekter er dog, at de begge er black metal-affilierede. Men skulle man alligevel forvente noget, der mindede om Slægts sataniske rock’n’roll, ja, så bliver man nok overrasket, når først man har sat Demo I på anlægget!

Råt og smukt

Demo I er rå og upoleret lo-fi black atmo-black. Alt ved det er ekstremt minimalistisk, lige fra produktionen til titlen, og selv bandnavnet har en vis essens af at være uvæsentligt.

Her er ingen enorme armbevægelser, Led Zeppelin-guitarsoli eller svulstige trommer. Men trods den ekstreme råhed, guitarens barberblads-lyd og de metalliske trommer, så er der en nærmest æterisk skrøbelighed i musikken, primært fra Adams vokal. Denne skrøbelighed bliver ydermere cementeret af de meget sarte guitarpassager, der dukker op henimod slutningen af ”Why’d You Stay”, samt starten af ”I’ll Implode”. Det er denne porøsitet, der gør Demo I så interessant samt giver den sin identitet. En oplagt parallel, man kunne drage, ville være til Afsky, især har introriffet på ”Why’d You Stay” nogle tydelige fællestræk med det fra ”Tyende Sang”.

Men jeg synes nu, det vil være mere oplagt at drage paralleller til polske Këkht Aräkh der ligeså mestrer at kombinere de to førnævnte aspekter, nemlig ekstrem råhed og æterisk skrøbelighed. Der er noget romantisk over de tre numre på demoen her, og ligeså noget ekstremt opløftende – og ja, inspirerende.

Nok er musikken grim, men for pokker, hvor er den også smuk. Lige så simpel, som den er, lige så kompleks er den. Der er så mange små finurlige nuancer, som medvirker til, at man konstant er opmærksom. Som den lillebitte guitarmelodi, der indtræffer sådan cirka halvvejs igennem ”Next to You”, eller Adams mange vokalskift igennem nummeret, der egentlig cementerer, at han kan andet end at hvæse.

Shrug viser altså, at der absolut ingen årsag er til at trække på skuldrene.

Mere vil have mere

Min eneste anke er dog, at jeg lige mangler ét nummer mere, for at helhedsoplevelsen er komplet. Et sidste nummer, der bandt hele demoen sammen til et værk, med en klar, rød tråd – for der er nemlig spor af et større narrativ her, der primært finder sted i sammenspillet mellem de to sidste numre.

Men det til trods, så er Demo I et fremragende værk og måske nok årets største musikalske overraskelse for mit vedkommende. Nok var jeg bekendt med Adam og var udmærket klar over, at han er en glimrende musiker, men jeg havde ikke troet, at jeg ville falde så pladask for hans kælderblack-sideprojekt, men sådan kan det jo gå!