Satanic Threat - In To Hell [re-release]

In To Hell [re-release]

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Metalcore
Antal numre:16

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Primitiv og aggresiv punk med satanisk lyrik

Satanic Threat er et hardcore punk band fra Ohio, som har genudgivet deres cd In to hell. I forhold til den originale udgivelse indeholder den seneste genudgivelse 8 ekstra live-numre, som giver fyld til 16 sange på i alt ca 25 minutters længde tilsammen. I forhold til den typiske politiske lyrik i punk, så er Satanic Threat både på sit navn og sin lyrik mere fokuserede på satanisme, og mange af sangene som eksempelvis "Guilty of hating christ", "Cursing at the cross" og andre har en selvsigende lyrik, som man oftest er vant til at se i andre metalgenrer som black metal genren.

In to hell giver et ganske fint indtryk i starten med de første sange. Man fornemmer energi og den typiske simplicitet i deres punkede lyd, og det fortsætter også sådan i starten, indtil det dog hurtigt bliver for ensartet. Hvad dette overhovedet ikke hjælper på er, at halvvejs inde i albummet er "bonus-sangene", som er live-udgaver af nogle sange fra In to hell, og det er her, hvor det helt knækker af. Liveoptagelserne lyder som var det en optagelse lavet med et dårligt digitalkamera, og alt hvad man egentligt får ud af den halvdel er elendig mudret lyd og dårligt sammenspil af et band, der desværre ikke lader til at være på hjemmebane i at spille tight

Satanic threat er et fint band til at spille den typiske punkede lyd med essensen af primitiv aggresion, men deres musik er desværre uoriginalt og ensartet med alt for meget man har hørt før. In to hell går fra en fin lyd fra de første numre til at blive monotont og det samme om og om igen, og når først de dårlige lydoptagelser kommer på senere, får man for alvor nok og får lyst til at sætte noget nyt på. Kort sagt, så er In to hell for useriøst og simpel til at være en solid udgivelse, der kan give Satanic threat en specielt unik status indenfor punk rock scenen - der er simpelthen bare for meget der skal forbedres til næste gang.

Tracklist

  1. Guilty of Hating Christ
  2. He's on the Cross
  3. Small God, Big Cross
  4. Satanic Threat
  5. I Ain't Gotta Worship
  6. Being Black
  7. Cursing At The Cross
  8. Don't Follow Him
  9. He's On The Cross (live)
  10. Small God, Big Cross (live)
  11. Satanic Threat (live)
  12. I Ain't Gotta Worship (live)
  13. Being Black (live)
  14. Cursing At The Cross (live)
  15. Don't Follow Him (live)
  16. Steppin' Stone (live)