Saor - Origins

Origins

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodic Black Metal, Folk metal
Antal numre:6

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Et møde med en gammel ven

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, jeg sidst beskæftigede mig med skotske Saor (udtales ”Seur”). Faktisk tror jeg ikke, jeg har lyttet til Andy Marshalls musik, siden jeg anmeldte det forrige album, Forgotten Paths, tilbage i 2019, og jeg skal ærligt indrømme, at trods det var et udmærket album, og at Saor er et spændende band, så havde jeg faktisk glemt alt om dem, indtil førstesinglen ”Origins” udkom tilbage i april. Så på mange måder er denne udgivelse som et møde med en ven, man ikke har set i mange år – og den slags kan jo gå begge veje.

Alt eller intet

Saor spiller folk-black metal med en hel del atmosfæriske elementer. Det er dog black metal af den mere melodiske og riffbaserede skole, som minder mere om Dissection end om Darkthrone, hvilket især er tydeligt på det tredje nummer, ”The Ancient Ones”, hvor især introguitarriffet skriger ”tidlig melo-død”. Ligeledes er albummet fyldt til randen med galop-riffs, som giver en herlig stemning af tidlig Iron Maiden.

Generelt er Origins langt tættere på et old school metal-album end et stemningspræget og atmosfærisk folk-album, som forgængeren var. Hvilket umiddelbart må være en god ting, da mit primære kritikpunkt af Forgotten Paths var albummets lukker, ”Exile”, der nemlig var fem minutters panfløjte og vindsus. Men nu er dilemmaet lidt det modsatte, for Saor er svunget lidt for voldsomt over i den anden grøft, og nu sidder man lidt og savner de atmosfæriske folk-passager, da det jo var det, som gav Saor sin soniske identitet. De er dog ikke totalt væk, men de er langt mere i baggrunden end på tidligere udgivelser, hvilket er en skam – men man kan så konkludere, at Andy er en ”alt eller intet”-type.   

Men når det så er sagt, så er der nogle gevaldige numre med endnu større armbevægelser på dette album. Lige fra intronummeret ”Call of the Carnyx”, der vælter hele lortet fra start af, til den nærmest flabede basgang i ”Aurora” og slutteligt ”Origins”, hvis galop-intro for alvor sætter gang i festen. Det er dog en skam, at det så er albummets lukker. Hvilket også er et af mine kritikpunkter, nemlig rækkefølgen af numrene, der virker vilkårlig og ikke gennemtænkt. Albummet burde lukke med enten ”The Ancient Ones” eller ”Beyond the Wall”, da disse to numre nemlig slutter ved at gå helt ned i tempo og sænke pulsen. En puls som ”Origins” så banker op igen som en sonisk defibrillator.

Kom nu med de sækkepiber, Andy!

Men trods de ovenstående petitesser, samt at jeg fortsat savner sækkepiberne, så er Origins et ganske udmærket værk, der fint og flot fortsætter, hvor Forgotten Paths stoppede. Der er fortsat en smule plads til forbedring, men når det kommer til nichegenren folk-black, er Saor absolut oppe på den øverste hylde.

Tracklist

  1. Call of the Carnyx
  2. Fallen
  3. The Ancient Ones
  4. Aurora
  5. Beyond the Wall
  6. Origins