Oddland - Vermilion

Vermilion

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Alternativ metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: 3/10 baseret på 1 stemme.

Finsk prog metal-kvartet er stadig svær at blive klog på

Hvor skal vi hen, du?

Finske Oddland har på mange måder levet op til første del af deres navn lige siden debuten, den Dan Swanö-producerede The Treachery Of Senses, der kom i 2012. Bandet, der året forinden vandt konkurrencen Suomi Metal Star, har altid haft noget ‘odd’ over sig, da de konstante stilmæssige krumspring og utallige afstikkere i deres musik gør det svært for lytteren at høre den røde tråd. Debuten var en spændende, omend lettere forvirrende hybrid af grunget alt/prog, mens de på opfølgeren Origin fra 2016 blandede endnu flere ingredienser i prog-dejen og gjorde det endnu sværere at blive klog på.

Nu er Oddland, langt om længe, klar med deres tredje langspiller, Vermilion. Her synes forvirringen knap så stor som tidligere, men der er stadig tale om et band, der har svært ved at skabe en sammenhængende plade fra start til slut.

Keep it simple – nej vent, ikke så meget!

Vermilion består af otte skæringer, hvoraf de fem første er ét og samme nummer, der alle bærer pladens titel samt en undertitel. Første del “Arrival” er en dragende og flot eksekveret intro, der sparker løjerne i gang, inden det for alvor går løs på “Below”. Allerede her står det klart, at den finske kvartet tænker i ‘less is more’-baner og holder sig til det, der har fungeret bedst for dem tidligere – nemlig, når de rammer deres egen balance, der ligger et sted mellem Leprous, Pain Of Salvation og Tool. Så langt, så godt.

Det lange titelnummer fortsætter med tredje del “The Walls of the Mind”, og allerede her begynder pladen desværre at tabe sin lytter. Bevares, Oddland er bestemt ikke noget dårligt band, og den fænomenale produktion i sig selv er næsten god nok til at bære hele pladen, men der sovses for meget rundt i det samme, og det bliver ganske enkelt drønhamrende kedeligt. Af og til får vi uhyre smukke klaverstykker, der gør numrene ret dragende og skaber flotte soniske landskaber. Der er også indiske tabla og en masse andre orientalske slagtøjsinstrumenter flere steder, og det skaber også lidt tiltrængt variation. Men det redder samlet set ikke pladen fra at være temmelig ensformig. Et sløvt tempo, man kan dvæle ved, mens en djentet guitar lægger en pumpende solid bund, er sådan set cool nok. Men ikke hele tiden. Så bliver det faktisk ret enerverende til sidst.

Fans af denne type prog må dog ikke snyde dem selv for “Resonance”. Pladens syvende skæring står i skarp kontrast til resten af albummet med sit dundrende fede riff og superfede energi. Her får vi – endelig – god tung prog med lidt fart på, hvor Oddland på ingen måder synes lige så forsigtige som på de forudgående seks numre. Den ros skal de have. Superfedt nummer!

Skuffende

Det kan vække en kolossal undren, at et så dygtigt og velspillende band som Oddland kan levere noget så kedeligt som Vermilion. Men det er desværre, hvad der er tale om her. Tillad mig at omskrive talemåden ‘gammel vin på nye flasker’ til ‘kedelig vin på meget flotte flasker’. Produktionen og hele pakken fejler nemlig intet – den er nærmest sublim – men det er nok kun dedikerede fans af atmosfærisk, drømmende og ensformig prog metal, der kan hente noget her. Der kommer ingen overraskelser, ingen eksplosioner og ingen forløsning. På et godt anlæg lyder det fedt, men der sker ikke en skid. Skuffende.

Tracklist

  1. Vermilion Pt.1 Arrival
  2. Vermilion Pt.2 Below
  3. Vermilion Pt.3 The Walls of the Mind
  4. Vermilion Pt.4 Feed the Void
  5. Vermilion Pt.5 Emancipator
  6. Pathway
  7. Resonance
  8. Unity