En Blød mavelanding fra det franske
Gad vide om? Var min første tanke da denne skive landede i min bunke til anmeldelse. Og sørme så, der er tale om den franske combo No Return som udgav deres første skive Psychological Torment tilbage i 1990, og som jeg fluks fandt frem fra sin støvede tilværelse i min cd hylde, for lige at genlytte. Jeg huskede No Return som et kompetent, men ikke sådan rigtigt fedt old school thrash band, og genlyttet med debutten bekræftede dette. Jeg har ikke siden fulgt bandets karriere, men kan læse mig til at det er blevet til 8 skiver gennem tiden, og denne nye Fearless walk to rise er nummer 9 i rækken.
No Return Anno 2015: Masser af melodi, men for lidt ødelæggelse …
Og hvordan lyder No Return så i dag? De har i hvert fald flyttet sig en del fra udgangspunktet, og lyder i mine ører i dag som et band, der har ladet sig inspirere af den melodiske del af den svenske death metal scene, samtidigt med at de har holdt fast i udgangspunktet som et thrash band. Det er vældigt melodisk, og guitarerne dribler rundt i sololand, samtidigt med at der egentlig er et fint drive i musikken, men det gør bare ingenting for mig. Det ene nummer efter det andet fræser forbi, uden at der på noget tidspunkt kommer noget hvor jeg virkelig stopper op og tænker: Det her, DET er fedt, der mangler simpelthen den helt basale catchiness i form af fængende omkvæd, den rigtigt fede vokal eller lignende, der kunne løfte det op over mængden af beslægtede bands. Produktionen på skiven, er absolut heller ikke min kop studiekaffe, den er så fin, ren og steril, at den piller enhver form for rigtig aggression ud af musikken, selv når bandet ind imellem kaster sig ud i et blastbeat lyder det forkert i mine ører. Forstå mig ret, det er ikke en skodskive No Return har udgivet her, de er kompetente musikere, og sværger man til svenske comboer som Dark Tranquility, Ældre In Flames, Scar Symmetry, og vel egentlig også nyere Carcass, så vil der givet været noget at hente på skiven.
En kort opsummering fra min side vil lyde, at No Return har udgivet en fin plade, som bare ikke tiltaler mig i særlig høj grad, dertil er den simpelthen for anonym i udtrykket, men hvis du bare ikke kan få nok moderne death/thrash hjem i samlingen er der kun en ting at gøre … og du ved hvad!!
