Nine Covens - On The Dawning Of Light

On The Dawning Of Light

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Progressive Black Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Nine Covens, et UK black metal band, er nu ude med On the Dawing of Light, en efterfølger til deres debutalbum … On the Coming of Darkness fra 2011. Siden vi anmeldte deres forrige album til 40%, har de dog ændret sig en smule, og det i positiv retning.

On the Dawning of Light består af ni tracks, titlerne er henholdsvis "Resurrection", "Ascension", "Judgement" og "Exiles" og er delt i mellem to og tre dele hver. Disse titler, i nævnte rækkefølge, fortæller en historie i sig selv, men det er desværre også det eneste som jeg rent tekst-mæssigt får ud af albummet. Dette er black metal i traditionel forstand, og dermed er vokalen også helt og aldeles uforståelig. Dette er i sig selv ikke nødvendigvis en dårlig ting, men jeg synes bare ikke at Nine Covens anonyme vokalist synger med særlig meget passion. Vokalen er også produktionsmæssigt ’blendet’ lidt for meget ind i instrumenterne – om det er for på den måde at lyde mere af undergrund, tja, det ved jeg ikke.

Meget af On the Dawning of Light er ret ens, især i og med at produktionen er så smadret som den er. Dog synes jeg at de fire "Ascension"- og "Judgement"-tracks skiller sig en smule ud, både pga. variationen i det enkelte nummer, og fordi de er mere systematiske – lader det i hvert fald til – og melodiøse end de resterende numre på albummet. Generelt for albummet er også at lyden er meget tung og dyster, men desværre tiltaler dette album mig ikke på samme måde som musik inden for denne genre ellers gør. Er du til traditionel black metal burde der dog være noget at hente på den nyeste udgivelse fra engelske Nine Covens. Blot skal man ikke forvente noget nyskabende, for det er der bestemt ikke tale om.

Tracklist

  1. Resurrection pt
  2. Resurrection pt II
  3. Resurrection pt III
  4. Ascension pt I
  5. Ascension pt II
  6. Judgement pt I
  7. Judgement pt II
  8. Exiles pt I
  9. Exiles pt II

Tilføj kommentar