Why do birds suddenly appear?
Uanset hvad man lægger i ordet – eller rettere begrebet – ’trve’, så er der noget helt umiskendeligt sejt i, at man i 2025 bare udgiver et album uden nogen form for reklame. Især når man ved, at det er et album, som folk har set frem til i årevis. Morild er ikke just det mest aktive danske band. Det er da også over et halvt årti siden, bandet sidst udgav et album, og man kan nok godt tillade sig at sige, at der nærmest har været radiotavshed siden Så Kom Mørket.... Men præcis denne kombination af mystik samt åbenlyst talent har jo givet bandet en nærmest esoterisk aura.
Så sent som dagen før, at bandet udgav Disse Fugle Får Ingen At Se, havde jeg faktisk fjernet dem fra min liste over udgivelser fra 2025, som jeg skulle holde øje med. Jeg troede simpelthen ikke på, at vi ville høre fra Morild i år. Aldrig har jeg da været så glad for at tage fejl! For måske vi aldrig får disse fugle at se, men musikken kan vi da nyde!
Glem tid og sted
Jeg var lang tid om at komme med på Morild-vognen, det indrømmer jeg blankt. Det var faktisk først efter, at jeg havde hørt Afgrundens afsnit om bandets EP, IV, at jeg besluttede mig for at dykke ned i bandets begrænsede diskografi. Jeg var dog markant større fan af netop IV end Så Kom Mørket…, der på mange måder var en for ambitiøs omgang. Det var derfor en glædelig overraskelse, at Disse Fugle Får Ingen At Se trækker flere tråde til netop IV.
Numrene er mere koncise og fokuserede, men samtidig har de bibeholdt de der små jazzede og nærmest flabede passager, som kommer totalt ud af det blå, men alligevel altid på de helt rigtige tidspunkter. Morild har alle dage været glade for lange sange – ligesom alle andre atmosfæriske black metal-bands nogensinde. Morild har altid haft en helt særlig evne til at vide præcis, hvornår man skal afbryde monotonien med hidsige og drillesyge riffs, akustiske passager eller andet gøgl. At et af disse afbræk så tager overhånd på ”Træt”, er en anden side af sagen. Heldigvis kommer Morild helt ekstremt stærkt tilbage på det efterfølgende nummer, ”1000 Kroppe”, og her fornemmer man da bestemt det undersøiske element, som bandet altid har formået at væve ind i sin musik.
For sangens eminente intro får virkeligt en til at føle, at man sidder på vej ned i Marianergraven i en utæt dykkerklokke, og det eneste, man kan fornemme ud af de duggede koøjer er et massivt havuhyre, der har kurs direkte på vej imod en, og det ser sultent ud. Helt overordnet så er ”1000 Kroppe” det ultimative Morild-nummer, og det nummer, som man skal sætte på til folk, der spørger: ”Såøh, hva’ er de der Morild for nogen?”.
Det rummer alt det, som gør, at Morild stadig er et band, der, trods seks års ’pause’, får folk til at tale med ild i øjnene. Det er både ekstraordinært velskrevet og fantastisk fremført, for selvom det er et nummer på over 10 minutter, så føles det, som om det kun varer en håndfuld sekunder. Det er slet og ret et nummer, der formår at ophæve tid og sted, som kun ægte kunst formår.
Det samme kan man sige om albummets epilog, nemlig titelsangen. Her er det især Simon Frennings fremragende trommespil og i særdeleshed hans behandling af bækkenerne, der får lov til at være stjernen. Elisabeth Viks gæstevokal, som optræder omtrent 10 minutter inde, er også et fuldstændigt fantastisk bidrag, og atter her tvinger Morild os ind i et overnaturligt univers.
6, 16 eller 60!
Disse Fugle Får Ingen At Se har været seks år undervejs. Derfor er man nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Var det ventetiden værd? Her er svaret et rungende og dundrende: Ja. Ja, for helvede da! Ikke nok med at Morild beviser, at de stadig er her, så beviser de også, at de er fuldstændigt mesterlige musikanter – der formår at skrive både hidsig og indebrændt musik, ikke helt ulig Wiegedood. Samtidig formår de at skrive de lange, porøse passager, hvor tid, rum og sted ophører. Men det mest imponerende er nok, hvor legende let de formår at kombinere netop disse to modsætninger. Der er simpelthen ikke meget andet at sige end ’wow’. Så om der går 6, 16 eller 60 år, inden Morild udgiver næste skive, så ved vi, at det vil være ventetiden værd. Altid.
