Lørdag aften var der dømt dansk black metal i Ungdomshuset i København. Det var en storslået aften med et formidabelt line-up bestående af tre nye perler indenfor dansk black metal – blandt andet Morild, der gav deres debutkoncert, hvor de spillede deres netop udgivne plade, IV. Afsky, et mørkt og dystert orkester dirigeret af selveste Ole Luk fra Solbrud, var også på plakaten. Sidst, men ikke mindst, havde vi Sunken, der blæste den danske metalscene omkuld med deres debutplade, Departure.
Morild
Da Ungdomshuset så småt var ved at være fyldt op, blev der slukket for lyset og tændt for et spotlight på guitaristen, der stod alene på scenen og gennemtæskede guitarstrengene. Strengene gav en dyster klang, der lagde tonen for resten af bandet, der efterfølgende kom på scenen og blæste Ungdomshuset omkuld med deres melodiøse og atmosfæriske toner, der vil få enhver black metal-fan op af kisten.
Dette var Morilds debutkoncert, men allerede efter denne koncert står et tydeligt billede af, hvem de er. I stedet for den traditionelle sorte og hvide corpse paint, som black metal er kendt for, er Morild iført fluorescerende og farverig maling. Deres look på scenen afspejler deres lyd: mørk og dyster, men farverig på samme tid. Man kan høre, at de tager inspiration fra shoegaze, og taget i betragtning af, hvad vi har lært af bands som Deafheaven og Oathbreaker, er shoegaze og black metal en sublim blanding, der passer sammen som brød og smør.
Morilds atmosfæriske koncert vækkede en følelse af at befinde sig i en vidunderlig drøm. På trods af, at bandet ”kun” spillede tre sange, var det nok til at overbevise mig og de andre koncertgængere om, at bandet har potentiale til at dominere den danske black metal-scene. Den eneste kritik, jeg har, er, at trommerne desværre gav utroligt meget diskant, hvilket til tider kunne være generende. Det var heldigvis kun i små mængder ad gangen, og resten af tiden var lyden suveræn. Bravo, Morild!
Afsky
Faklen skulle gives videre i løbet af aftenen, og den blev rakt videre til Afsky, der endnu en gang beviste, at de ikke blot er et lille soloprojekt ført an af forsanger og guitarist Ole Luk fra Solbrud. Da de to store fakler blev tændt på scenen, og Afsky-banneret blev hængt op, var scenen automatisk sat. Efter en stemningsvækkende operaintro strøg Ole på sin guitar og sparkede koncerten i gang med ”Et Sidste Farvel” fra deres EP Afsky.
Ole Luks passion for musikken kunne i den grad mærkes. Da hans stemme brølede gennem mikrofonen, kunne man mærke den angst, frygt og uduelighed, som Afsky afspejler. Den kolde og håbløse stemning resonerede gennem Ungdomshuset og sendte kuldegysninger ned ad ryggen på publikum. Afsky er dog mere end bare Ole Luks guitarriffs og karakteristiske black metal-skrig. Resten af bandets spilleevner skal ikke undervurderes. Trommeslagerens stamina blev i den grad sat på prøve med ekstremt hurtige og kontrollerede blast beats. Hans evner kan ej benægtes, og han lagde et solidt fundament for resten af bandet.
Diskantproblemet, der opstod under Morilds sæt, var ikke til at finde under Afsky. Lyden var suveræn under hele koncerten og buldrede igennem hjertet og kroppen på publikum. Det var som at være hjælpeløst fanget i en snestorm – ment på den mest positive måde. Det eneste, jeg har at sige, er, at blast beats udgjorde en stor del af det overordnede lydbillede. Lidt mere dynamik i trommeafdelingen ville have været en fordel.
Udover dette flueknepperi leverede Afsky en mindeværdig koncert. Hvis du er black metal-fan, SKAL du se Afsky, når muligheden melder sig!
Sunken
Aftenen blev rundet af med det albumaktuelle århusianske atmosfæriske black metal-band Sunken, der tidligere på året udgav deres debut, Departure – en plade, som jeg i hvert fald var virkelig begejstret for. Naturligvis kunne jeg ikke holde begejstringen tilbage, da jeg så, at de ville spille hele albummet under deres invasion af Ungdomshuset.
Departures storslåede rejse henover havets bund og dens absolut episke brag af et lydbillede blev gengivet på scenen gennem en storslået optræden. Sunken sørgede virkelig for, at hvert medlem fik lov at vise de absolut bedste sider af sig selv. Deres sceneerobrende forsangers passionerede skrig og mægtige scenepersona var et vidunder at se på. Han levede sig ind i musikken, og man blev overbevist om, at han virkelig mente det, han havde på hjerte. Hans tilstedeværelse var stor og mægtig, men han skyggede ikke for resten af bandet. Deres spilleevner skinnede igennem med en lige så stor glød.
Guitaristernes dynamiske sammenfletning skabte en tyk lyd, der kunne bryde den kraftigste betonvæg. Den ene guitarist lagde fundamentet med sin forvrængede SG-guitar, der med et fokus på ren saft og kraft rystede bygningen itu. Den anden guitarist stod for det modsatte aspekt; hans Telecaster var smurt godt ind i rumklang og feedback, hvilket gjorde det muligt for ham at gengive Departures rummelige og himmelske guitarpassager. Deres to meget forskellige fremgangsmåder komplementerede hinanden som en form for Ying og Yang.
Alt i alt er dynamik det nøgleord, der beskriver Sunkens liveoptræden bedst. Trommeslageren kunne præstere mere end blot at blaste gennem koncerten. Der var plads til både de buldrende samt de stille passager, hvilket skabte en perfekt balance. Sunken fyldte de intime rammer med en fantastisk stemning og gav et brag af en koncert. De SKAL ses live!