Metal for Jesus - Metal for Jesus

Metal for Jesus

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:17

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kedeligt svensk Jesus-metal.

Svenske Johannes Jonsson og Christian Liljegren er mændene bag denne compilation, Metal For Jesus. Intentionen er, ifølge deres pressemateriale og statements på nettet, at samle noget af det bedste inden for kristen metal, for at sprede budskabet om Herren.

Fem "forskellige" bands bidrager til skiven. Det drejer sig om Modest Attraction, Narnia, Golden Resurection, Divinefire og Audiovision. Og undres man over, at ordet "forskellige" lige blev sat i gåseøjne, så skyldes det, at flere bandmedlemmer går igen på tværs af disse bands og førnævnte Christian Liljegren er endda forsanger i alle fem! Så udover at være en samling af "alt det bedste", så er vi vist også ude i noget "Liljegrens greatest hits", men det lader vi ligge her...

Alle, på nær Modest Attraction, er halv-progressiv power metal der lyder som noget fra 80'erne. Vi snakker vand på lilletrommen, høje skrig og rumklang på guitaren - alle klichéerne. Og så lyder alle numrene meget ens. Det er corny på den cool måde til at begynde med, men bliver hurtigt ret uinteressant og monotont. Bedst er Golden Resurection med deres tydelige Whitesnake- og Scorpions-inspirationer. Særligt på nummeret "Proud to Wear the Holy Cross" er det lidt svært ikke at trække på smilebåndet i fascination over deres velproducerede retro-vibe. Modest Attraction, der spiller old school hard rock, leverer også et fedt nummer - "Down On My Knees". Hvis et ungt Mötley Crüe havde spillet kristen hard rock, havde det lydt sådan her. Super fedt! Men det er så også det. To fede numre er, hvad det kan blive til på denne skive. Resten er lidt for tyndt, ensformigt og intetsigende, selvom den pæne produktion og de ganske habile guitarister gør deres for at redde niveauet.

Er man til kristen metal, af den slags der prædiker virkelig meget, er der sikkert en hel del at komme efter i form af det religiøse budskab, men ser man bort fra budskabet og teksterne, og kun fokuserer på musikken, så er det ikke særligt ophidsende.

Golden Resurrection - Proud To Wear The Holy Cross - Eneste number der er rigtig godt - på den lidt corny måde, vel at mærke…!

Tracklist

  1. Narnia - People of the Bloodred Cross
  2. Narnia - Living Water
  3. Narnia - Long Live The King
  4. Audiovision - The Way (Stryper cover)
  5. Audiovision - We Will go
  6. Divinefire - Divinefire
  7. Divinefire - Live My Life For You
  8. Golden Resurrection - Proud To Wear The Holy Cross
  9. Modest Attraction - Down On My Knees
  10. Golden Resurrection - The Final Day
  11. Golden Resurrection - God’s Mercy
  12. Divinefire - Never Surrender
  13. Golden Resurrection - Flaming Youth
  14. Golden Resurrection - Golden Resurrection
  15. Divinefire - Open Your Eyes
  16. Divinefire - Bright Morning Star
  17. Divinefire - The Way To Eternity