Merendine - New World Disorder

New World Disorder

Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Vi ved vel alle sammen godt hvem Pantera er. Med deres mange røvfede albums, og æren af at have Dimebag Darrell som guitarist, er de et band der ikke vil blive glemt. Prøv at forestille dig, at de havde fire lærlinge i et band for sig selv. Så har du sådan cirka en ide om hvordan det italienske band Merendine lyder. De blev dannet i 1995, og er derfor rigtig gamle. I den tid har de udgivet en del demoer og tre albums. Deres fjerde album hedder New World Disorder, og det er en positiv oplevelse.

Albummets budskab kan siges i tre ord: Fuck the system. Det er et album, der generelt opfordrer til oprør og at gå sine egne veje. Det kan man også mærke gennem albummet, dog mest på nummeret "Freedom", hvor man får følelsen af frihed. Det er også dette, der gør "freedom" til albummets lille mesterværk. Langt de fleste af sangene kører på samme drive i løbet af sangen, men skifter ved næste. Det før at luften ikke går af ballonen for hurtigt, hvilket ellers ville være tilfældet. Musikken er generelt hurtig, men simpel. Det gør at selv de nyeste metalheads kan være med. Det gør det rolige guitar og basspil også. Guitaren er dog lidt middelmådig. Der er ingen guitarsoloer, og det er meget simpelt rytmespil der spilles. Der er desuden en god baslinje på "Declaration". Trommeslageren er meget energisk i forhold til musikken, men uden at det gør den store skade. Han formår også at tilpasse sig en smule på de stille numre, og i de tunge øjeblikke, som der også optræder på albummet. Han understøttes af vokalen, som er ren, og minder om en meget dyb version af vokalen fra Pantera. Det virker super godt til musikken, og løfter albummet en del. Lyden er meget rug. Det passer også meget godt til den Pantera-agtige musik, men giver ørene lidt hårdt arbejde.

På trods af kritikpunkterne af New World Disorder sidder man alligevel at nynner med, og har sangene på hjernen i et godt stykke tid. Det fortjener de respekt for. Desuden kan man godt høre, at de ved hvad de laver. Er du glad for Pantera, er albummet her et lyt værd. Hvis du bare godt kan lide god rock, så anbefales New World Disorder også.

Stand Up And Fight er et godt eksempel på den kampgejst albummet giver.

Tracklist

  1. The New Rebels
  2. Revolution
  3. We Know The Trick
  4. Stand Up And Fight
  5. Declaration
  6. New World Disorder
  7. Servants
  8. Blind People
  9. Freendom
  10. Spin Doctors
  11. Bandits
  12. Self Destruction