Tre år og en hundrede live udgivelser senere har de sorteste af de sorteste endelig fået fingeren ud og lavet en ny skive. Jeg har været temmelig nysgerrig efter denne plade, da jeg havde hørt at man havde valgt at optage i Norges bjerge, i stedet for det danske Puk studie (Judas Priest, Satyricon), desuden var deres sidste udspil "A Grand Declaration Of War" jo en højest udsædvanlig Black Metal skive. Det med bjerg studiet gjorde mig dog en smule ængstelig for om Mayhem ville levere en lige forfærdelig produktion som Metallica's "St. Anger", men allerede med første sang "Whore" står det klart at man i hvert fald har brugt tiden i bjergene fornuftigt. Krystal klart og knaldhård er de ord der falder en ind når man hører pladen, faktisk minder lyder en del om forgængeren selvom der måske er en lidt bedre lyd på denne. Bandet har på "Chimera" valgt at gå en tak tilbage til EP'en "Wolfs Lair Abyss", da sangene her er lidt mere ligeud og aggressive end de var på den mere progressive forgænger. Men en ting man lægger meget mærke til er den meget Doomede stemning som især høres på en sang som "Dark Night Of The Soul" og den afsluttende titelsang. Men med det sagt så lægger bandet ellers en fart for dagen der får en til at gispe efter luft, især trommelømmel Helhammer brillerer igen med sin fabelagtige trommekunst. Desuden gør vokalist Maniac sig positivt bemærket da han har lagt afstand til sin psykopat stemme som man kender fra "Symbols Of Bloodswords", men i stedet benytter hans mere gængse Black stemme, hvilket i øvrigt passer undertegnede fint. Det gode ved "Chimera" er, at den ikke lige fænger med det samme, men at den ligesom langsomt udfolder sig med hver gennemlytning, en mærkelig ting eftersom den ikke er super indviklet. Mayhem har igen leveret et solidt stykke arbejde, der igen konsoliderer deres position som et af scenens største og mest indflydelsesrigeste bands.