Mass Murder Agenda - Bring The Violence

Bring The Violence

/ Sound Pollution · Udkom

Type:Album
Genrer:Hardcore, Thrash metal
Spilletid:42.43
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det svenske band Mass Murder Agenda, blev dannet tilbage i 2009 med formålet at skabe en musikalsk blanding af thrash og industrial metal, som grundet aggressiviteten fungerede live. Bring the Violence er første skive fra bandet, og byder på en gang industrial metal med flere harcore og thrash elementer.

Første nummer "FEEDER" starter med en intro, hvor en mandestemme gentager en sætning, mens der spilles nogle noder på et klaver. Introen minder meget om det man kan høre fra den elektroniske musikscene industrial og frenchcore, elementer, som går igen hele vejen igennem. Musikken bærer præg af, at den befinder sig i spændingsfeltet mellem metal og elektronisk industrial, og hvis det ikke var for dobbeltpedalerne, er det lige ved, at jeg vil placere Mass Murder Agenda i den elektroniske genre.

Lydmæssigt ligger bandet tæt op af Rammstein, hvad angår brug af den instrumentale lyd og syntheziser og måske er det heller ingen tilfældighed, at coverbilledet på bandets Myspace, nærmest skriger "plagiat" af et Rammstein billede. Udover Rammstein, er det umiddelbart et band som Mono Inc og Dope, som jeg kommer til at tænke på ved lyden af Bring the Violence. Igen, musikken ligger på grænsen mellem metal og elektronisk industrial, så det er her man skal finde lydbilledet.

Mit helhedsindtryk af Bring the Violence er, at det er en skive, som ikke giver sig ud for mere end den er. Bandet skriver selv på deres hjemmeside, at de ingen intentioner har om at være originale eller nyskabende, men blot vil skabe aggressiv musik, som gør det godt live. Jeg må her indrømme, at der for mit vedkommende ikke er den store aggressivitet jeg finder, når Bring the Violence køre. Tværtimod synes jeg hurtigt, at skiven bliver kedelig og uden kant. Jeg mangler noget energi og nogle skrig. Bandet beskriver selv deres musik som "industrial hardcore", men hardcore delen har jeg virkelig svært ved at høre. Der mangler i den grad skrig og aggressivitet i vokalen.

Hvis man er til den industrielle metal, er Mass Murder Agenda et tjek værd. Der er ikke de store lyttermæssige udfordringer at hente ved skiven, og derfor er den meget lyttervenlig. Jeg synes dog, at der mangler kant og aggressivitet, og skiven bliver efter min mening hurtig triviel og kedelig.

Tracklist

  1. Feeder
  2. Gagball
  3. Sucker
  4. Man Kill Man
  5. Drawing
  6. Becoming god
  7. Never Again
  8. #1 With a Bullet
  9. One More Day
  10. Ad Nauseam
  11. Piece of Shit