Marc Rizzo - Colossal Myopia

Colossal Myopia

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Spilletid:64:05
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kan det virkelig passe? Er hjernen bag denne yderst spændende og dybt tekniske instrumentale cd, virkelig manden der også har vredet strenge i Ill Niño og den dag i dag er spadesvinger i Soulfly? Ja, men forstår det ikke helt, for når jeg tænker på bands som Ill Niño og Soulfly så tænker jeg bestemt ikke avancerede guitarstykker som dem der er at finde her på Marc Rizzos soloalbum.

Amerikanske Marc Rizzo var en af de oprindelige medlemmer i Ill Niño, men valgte at forlade bandet til fordel for Max Cavalera og drengene i Soulfly, med hvem han stadig spiller. Nu er han så ude med et instrumentalt soloalbum hvor hans latinamerikanske baggrund fra Soulfly og Ill Niño tydeligt kommer til udtryk. "Colossal Myopia" er en spændende blanding af shredding og akustiske stykker som tydeligt viser at Marc Rizzo har langt større talent end det der kommer til udtryk gennem de albums han tidligere har medvirket på. Men man kan dog godt komme til at savne lidt vokal engang imellem, på trods af at guitar, bas og trommer egentlig fylder lydbilledet ret godt ud.

Sidder man derhjemme og mangler en guitarist at lære af, så er "Colossal Myopia" et ganske godt album at lære fra, dog skal man nok ikke lige regne med at kunne følge med ham igennem hele cd’en for der er satme tempo på nogle steder. Albummet kan dog også anbefales hvis man bare er glad for fed hegn og guitarlir.