Luca Turilli - The Infinite Wonders Of Creation

The Infinite Wonders Of Creation

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Symfonisk metal, Power metal
Spilletid:49:54
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Luca Turilli, Rhapsody's mainman og guitarist udgiver med "The Infnitie Wonders Of Creation" sin tredje soloplade, og ligesom på de to forrige plader ikke noget guitar virtuos fnidder, men gennemtænkt melodisk heavy. Luca's første plade var sådan set ikke andet end en Rhapsody plade, det samme kunne man ikke sige om "Prophet Of The Last Eclipse" der havde influenser fra mange forskellige genrer, den nye er så en helt naturlig udvikling, ikke mange fremmedartede instrumenter, men til gengæld lækkerier for fans af klassisk musik a'la Carl Orff og Omen soundtracket. Eller næring for soundtrack elskere i stil med Howard Shore, eller melodisk metal a'la Gamma Ray, ikke desto mindre en fin blanding af det hele, og havde sangene været lidt mere catchy så havde jeg ikke holdt mig tilbage for at give dette album topkarakter. Der er desværre et par småkedelige sekvenser på pladen, men som man sagtens kan leve med. Det absolutte højdepunkt på pladen er "The Miracle Of Life", en rigtig øresmasker med hitpotentiale. Det skal lige nævnes at Olaf Hayer og den kvindelige vokalist Bridget Fogle på denne plade mere eller mindre deler deres sangtalenter så det bidrager til at give et helt nyt aspekt til musikken, så Nightwish fans skulle absolut anskaffe dette udspil.