Alle gode gange to

Opfølgeren til Sin & Tonic er lige om hjørnet, og drengene fra Roskilde sætter barren endnu højere med Black Coffee. Med en stemme som Steven Tyler er forsanger Kristian et energibundt bag mikrofonen, og med en række succesfulde koncerter i bagagen skal vi nu se nærmere på deres nyeste skive.

Rock, som rock skal være

Black Coffee ligger ikke fingrene imellem nogen steder. Det er lige på og råt, som rock skal være. Seje guitarriffs, trommer, der bliver straffet, og en stemme, der får pigetrusserne til at flyve mod scenen i stride strømme. Elleve stærke sange formår drengene at smide ned på skiven i denne omgang. Medley Studios i København har lagt lokale til indspilningen, og det kan man tydeligt høre. Kvaliteten af sangene er spot on, musikken står snorlige, og stemmens tilpasning til musikken er sublim.

Den musik, der her er valgt i forbindelse med deres andet album, synes jeg, passer fint til en toer for at vise, at de er kommet videre. På den første havde vi næsten en ballade i ”Geordie”, men her i denne omgang får vi virkelig den sensitivitet at mærke, der ligger i Kristians stemme og i Birks guitarspil. En sand powerballade får vi serveret i ”Way Too Long”, der opstod lidt tilfældigt og senere blev arbejdet godt igennem af hele holdet og deres producer, Søren Andersen.

Gennem hele pladen får man serveret den ene sublime ret efter den anden, og man kommer ud på den anden side som et helt nyt menneske. Ja, rock kan fremstå ens, uanset hvem der spiller, og hvor man hører det. Men en gang imellem render man alligevel ind i et band, som er i stand til at præstere noget unikt og alligevel holde sig inden for rammerne af rocken. Med simple redskaber brugt som sande professionelle fremstår bandet som nogen, der har været i gamet i mange år og har mange albums bag sig.

Fænomenal fremtid i vente

Junkyard Drive har i min verden formået at finde en niche inden for rocken, hvor de med intensitet og karisma sagtens kan drive det langt og ende med at stable noget solidt på benene. Selv D-A-D startede i det små og spillede på de små spillesteder. Alle bands starter et sted, og Junkyard Drive har allerede vist, at de er parate til de store scener med blandt andet en tur på Sweden Rock.

Nu skal danskerne bare opdage dem og være med til at sørge for, at de for alvor kommer ud over stepperne og får nogle gode oplevelser ud af det. Jeg under dem det, lige så meget fordi det satme er god røvballerock, de spiller. Med hensyn til Black Coffee ender vi på samfulde otte kranier. Det er en god skive, og det er til at mærke, at der er sket en udvikling fra første skive. Lad os se, hvad de ellers kan finde på af sjove ting og sager. Jeg siger i hvert fald bare, at er du til rock'n'roll, så skal du høre Junkyard Drive, så naboerne klager over larmen.