Jernmøernes til dato mest progressive album.

Set i bagklogskabens evindelige klare lys kan jeg godt se at min bedømmelse af Maidens sidste album Dance of Death blev sat et point for højt. Pladen indeholdt simpelthen for få memorable numre, bortset fra den guddommelige "Paschendale" og den tunge "Montsegur". Derfor var jeg da behageligt overasket over den store andel af potentielle ørehængere som man forefinder her, især singlen "The Reincarnation of Benjamin Breeg", "Out of the Shadows" og pladens sidste tre numre er i hvert fald noget af det stærkeste materiale siden "Seventh Son of a Seventh Son". Mest overraskende er dog den meget progressive retning man har taget med A Matter Of Life And Death. De fleste sange ligger nemlig ved de syv minutter og enkelte endda over. Men hvor det på bandets sidste plade betød at sangen ligesom bare rendte i cirkler, har man her sørget for at holde lytteren fængslet med dramatiske og varierede stykker der får en til at finde masser af nye detaljer ved hver ny gennemlytning.

Sjovt nok har man placeret pladens svageste nummer lige i starten. "Different World" lyder nemlig mest af alt som en fortsættelse til numre som "Wildest Dreams" og "Rainmaker" fra den forrige skive. "These Colours Dont Run" er derimod mere som stilen på "Brave New World" og er sammen med åbneren de mest undværlige numre på skiven. Men allerede på tredje nummer "Brighter Than a Thousand Suns" bliver det tunge skyts kørt frem, drevet af et dystert stop/go riff bygger man stille og langsomt op til en klassisk Maiden mellemdel med masser af tempovariation og melodi. "The Pilgrim" er igen en af de få mere straighte numre på skiven og viser en Steve Harris i topform med hans karakteristiske bas gallop. Derudover har nummeret et orientalsk flair over sig hvilket altid giver pote, bare tænk på numre som "Powerslave" og "To Tame a Land". Derefter er det med "The Longest Day" tid et nummer der minder en om "Paschendale" i dens opbygning, men hvor sidstnævnte var mere orkestral er dette nummer noget mere jordbunden hvilket ikke gør det en døjt ringere af den grund. Halvballaden "Out of the Shadows" er nok bandets mest vellykkede stille sang, da den holder sig rimeligt indenfor rammerne af et sådanne, hvilket bandet ærligt talt altid har haft svært ved. Nummeret er også det nummer siden Bruce’s genkomst der minder mest om hans eget solomateriale, hvilket virker upåklageligt på et så eventyrlystigt som dette. "The Reincarnation of Benjamin Breeg" er, som jeg har beskrevet i single anmeldelsen, et mere typisk Maiden nummer, selvom man ikke kan lade være med at tænke på halvfjerdser giganter som Led Zeppelin og Black Sabbath under hovedriffet. Den første i rækken af de grandiose afslutningsnumre er "For the Greater Good of God" der også er et nummer man ville kunne have fundet på "Brave New World", med den undtagelse at man her virkelig kan høre at der er tre guitarister i bandet. Derefter følger mit personlige yndlingsnummer "Lord of Light" der er det nummer der minder mest om bandets materiale fra den gyldne æra '82-'88, med et fedt pumpende gallopriff og en knaldhård mellemdel der viser at bandet langtfra har whimpet ud. Den grande finale får vi i skikkelse af "The Legacy" der også er det mest usædvanlige nummer, med en start der minder en om keltiske melodier, hvorefter et absolut mægtigt riff, som på en sjov måde minder om Bathory’s vikingeperiode, bryder stilheden. Dette fortsætter derefter over i en stampende rytme der bibeholder det keltiske flair fra introen, medens man lader sangen drive ud i flotte guitarharmonier.

Der er nok nogle mennesker der vil være vildt uenige med mig i min bedømmelse, hvilket heller ikke er så mærkeligt, da dette album er bandets til dato mest progressive og det længste i hele karrieren. Men jeg mener at dette album er af samme status som "Brave New World" og endda overgår det på visse punkter. Især fremførelse af sangene og produktionen er meget bedre end hvad man har hørt på de sidste fire studieplader, desuden er det endeligt lykkedes bandet at integrere de tre guitarer så man kan høre at de er der.