En vej frem

Efter nogle produktive arbejdsår er Iotunn endelig klar med nyt materiale, og de viser, at de for alvor er klar til at stemple ind på den danske metalscene. På deres debutalbum Access All Worlds udfordrer de, på godt og ondt, i den grad de allerede veletablerede bands. Deres EP The Wizard Falls fra 2016 kvitterede vores begejstrede anmelder med hele ni ud af ti kranier. Devilution har udnævnt dem til morgendagens stjerner, og med Metal Blade i ryggen er de klar til at rykke hele barometret ud.

Alt godt fra metalverden

Med lidt udskiftninger i besætningen, blandt andre Jón Aldará på vokal og Eskil Rask fra Sunless Dawn, har Iotunn skabt deres debutalbum, hvor de breder paletten ud med alverdens genrer og virkemidler fra metallens verden. Grundstammen må siges at være power-prog-metal krydret med melodisk dødsmetal og små noter fra thrash og blackmetal. Der er smæk på atmosfæren og et koncept omkring menneskets eksistens i en kosmisk verden. Det er store tanker og temaer, der bliver kørt igennem maskinen på Access All Worlds, og det går egentligt godt i takt med den episke og storladne stil, som Iotunn lægger for dagen.

Kvintetten rykker fra land med ”Voyage of the Garganey” med en spacey synthesizer, der ulmer i baggrunden og suppleres af en akustisk guitar, inden det fader ind i et døds-metallisk vers med et tørt growl, der dufter lidt af Mikael Åkerfeldt i hans unge dage. Herefter slår den over i et storladent omkvæd med en ren powermetal stemme og giver et fint afbræk og dynamik i nummeret.
For undertegnedes vedkommende bliver det lidt for episk og opera klingende, men Jóns stemme har bestemt mange kvaliteter, og det er selvfølgelig en smagssag, om man er til det eller ej.
Derfor er det effektivt, at de benytter sig af skiftevis growl og ren sang, og ydermere spiller bandet bare uovertruffet i det godt syv minutter lange åbningsnummer med både shreddede guitarsoloer og skæve trommerytmer.

På ”Laihem’s Golden Pits”, som er pladens korteste nummer, sker der dog noget nyt. En heftig intro med blastbeats og et thrashet guitar riff overgår til verset, hvor growlen er lagt på hylden og er erstattet af en hæs, råbende stemme, der leder tankerne hen på Joseph Dupliantier og hans melodiske scream teknik, uden dog helt at være det. Endnu en gang lader Iotunn magasinet og skyder et nyt våben afsted, og det er altså et imponerende arsenal, de præsenterer på debuten.

Som Access All Worlds løber igennem og med pladens relativt lange numre, kan jeg en gang imellem ikke undgå at blive en smule ukoncentreret. Den storladne power vokal vokser på mig igennem de forskellige numre, men lydbilledet smelter af og til sammen i den episke stil. Med det sagt rummer hvert enkelt nummer en super fed passage, solo eller et atmosfærisk blik, der rammer en.

Jeg vil gerne fremhæve den anden udsendte single ”The Tower of Cosmic Nihility”, der med sit sludgede åbningsriff og dybe bas lægger grobund for ét af de standout-numre, man efterspørger på pladen.
Her sammensættes forskellige temaer og idéer eminent, og formlen med power vokal/growl/power vokal bliver varieret. Ligeledes stikker ”The Weaver System” sig også bemærkelsesværdigt ud, fordi den har en af pladens stærkeste melodier, og hvor strukturen er skabt til et storladent møde mellem de ”gode” og ”onde” stemmer i omkvædet. Her kommer musikken tydeligt til sin ret, og opbakningen fra diverse metalmedier og et stort amerikansk pladeselskab er velbegrundet.

En velbegrundet hype

På Access All Worlds bringer Iotunn alt, hvad de har, og skaber et sonisk og episk værk med den brede pallette fra alverdens metalgenrer. For at kunne gøre det hensigtsmæssigt bliver man nødt til at have en grundstamme og et koncept på plads, og det formår Iotunn at skabe. Som sagt tidligere, er den mindre akilleshæl ved dette album, at numrene en gang imellem flyder sammen. Melodiøsiteten er ikke just det, man ubesværet vil huske dette album for – med få undtagelser – men derimod et fremadstormende band, der har et tydeligt koncept og en unik stil. Der er ikke nogen underspillere, forstået på den måde, at alle i kvintetten bidrager og spiller absurd dygtigt på deres instrumenter. De kan virkelig strikke nogle teknisk svære sange sammen, der foruden det tekniske element, også er udviklende og interessante langt hen ad vejen. Alt i alt et virkelig godkendt debutalbum.