Forbudt for børn

Blev der uddelt en pris for den sidste udgivelse i 2020, er det meget sandsynligt, Helskov ville vinde den. Ni måneder efter bandet debuterede med demoen Elskov udgav de, på selveste nytårsaften, deres anden demo, Børnesange. En titel, man nok ikke skal tage alt for bogstaveligt, da metalgenren og børnevenlige tekster sjældent er noget, der går voldsomt godt i spænd. Selvom albumserien Lullaby Versions of Metallica/Pantera/Rammstein etc. er af en helt anden overbevisning.

Tyve minutters trillen tommelfingre

Det kommer nok heller ikke som nogen overraskelse, at det ikke er vuggeviser og reelle børnesange, Helskov har gang i. Med ondskab, kulde, gys og gru er Helskovs black metal – på papiret – noget nær den diametrale modsætning af vuggeviser. Ud fra titlen at dømme er nummeret ”Et Barn er Dødt i Betlehem” i hvert fald dejlig grumt og blasfemisk.

Men inden vi når til Jomfru Marias værste mareridt, skal vi runde titelnummeret, der åbner demoen. Efter en kort basgang bliver man ramt af et ultraklassisk, iskoldt og melodisk guitarriff, der sætter gang i en sektion så fængende, at det næsten burde være forbudt. Samtidig er teksten tilpas forståelig og enkel, så når sektionen gentages mod slut, er det overvejende tæt på, at man synger med. Er man bekendt med dårlige metaljokes på internettet, kan man da heller ikke undgå at trække på smilebåndet, når ”De Små Synger” runder demoen af med at gentage riffet, bare langsommere. Vel at mærke med lige så stor effekt.

Men på trods af at Helskov har ramt et riff, der går lige i det iskolde frostsprængte hjerte, så er resten af materialet på Børnesange ikke helt på samme niveau. Bortset lige fra vokalen. Her er det dog ikke musikalsk niveau, men reelt lydniveau, da vokalen er lige lovlig langt fremme i lydbilledet. ”Den Lille Pige med Svovlstikkerne” er lyrisk set lidt af en tåkrummer, men formår dog alligevel at holde gryden i kog og lytteren interesseret. Men nu tilbage til førnævnte barnelig, hvis dødsårsag meget nemt kunne være kedsomhed. ”Et Barn er Dødt i Betlehem” har en lyd, der minder om Smashing Pumpkins, når de er allerkedeligst, som forsøger sig udi den depressive gren af black metallen og fejler totalt. Der er ingen spænding, nummeret føles som en ørkenvandring, og de få temposkift, der dog er, virker totalt ideforladte. Det er syv minutter, man som lytter aldrig får igen. Ser man bort fra afslutningen på ”De Små Synger”, så præges dette nummer af samme ideforladthed. Riffs og melodier hugget direkte fra ”Black Metal for Dummies” er udmærkede, men Jesus-Kristus-snigmyrdet-i-en-baggård, hvor er det uinteressant at lytte til. 

Hvad med resten?

Udover et glimrende riff og et acceptabelt nummer er der ikke meget nævneværdigt på Helskovs anden udgivelse. Børnesange er præget af ideforladthed og standardiseret black metal, der er glemt i det øjeblik, demoen er slut, og produktionsmæssigt benspænd. Men man kan undre sig over, hvordan de kan lægge så imponerende fra land og så smide det hele på gulvet. Man føler sig faktisk en smule snydt.