Gun Barrel - Brace For Impact

Brace For Impact

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Gun Barrel er et erfarent tysk metalband, der har været en del igennem, siden de udgav deres første EP for 12 år siden - blandt andet oplevede de et dødsfald i "familien", da deres tidligere forsanger Xaver Drexler døde i 2010. Patrick Sühl tog over efter Drexler, og nu vender Gun Barrel strækt tilbage med Brace for Impact.

Gun Barrel er kendt for til tider at flirte med power metallens æstetik nu og da, men den slags er der godt nok ikke meget af på Brace for Impact, der i det store hele byder på god gammeldags heavy metal med afstikkere ud i hard rocken. Det eneste, der kan forbindes med power metal, som er at høre på dette album, er enkelte omkvæd som i "Books of Life" og "The Wild Hunt".

Bortset fra disse minder stilen på denne skive primært om Judas Priest som de lød på deres udgivelser i perioden fra '78 til '84 - med andre ord, der bydes på solid heavy metal med guitaren i centrum, og der leveres masser af stærke old school metal riffs, mens bassen pumper derudad. Som sagt er der enkelte afstikkere ud i hard rocken (der er ligefrem nogle røvballe-rock ting nu og da), men det passer egentligt fint nok ind i det samlede billede.

Er man til ekstrem metal eller mere moderne metal, så er Brace for Impact måske ikke det mest imponerende album, men fans af 80er-metal skulle være i stand til at værdsætte Gun Barrels evne til at fange en masse elementer fra de tidlige 80eres metal-lyd.

Under alle omstændigheder er der tale om solid retro old school heavy metal, der burde appellere til fans af 80er metal, før der gik glam og hair i det hele.