Grave Forsaken spiller christian thrash metal... og postulerer stolt at de har gjort det siden 2004. Siden da har de næsten årligt udgivet materiale (2 albums og 2 EP'er), med stort set samme besætning, dog med skiftende roller.

Umiddelbart ser det ud til at vokalen er gået lidt på skift, samtidig med at sangerne har passet andre instrumenter.

På dette album har Tim Steadman dog ladet trommerne stå, og koncentrerer sig fuldt ud om sangen, mens trommerne klares af det nye medlem Dave Kilgallon.

Vokalen er dog noget anstrengt, og virker meget råbende eller snakkende fremfor syngende, og ender derfor med efter få numre at blive irriterende.

Uden jeg har gennemanalyseret bandets tekster skinner det klart igennem at de har en forkærlighed overfor Gud og Jesus, og derfor frembringer deres navne i tide og utide på albummet. Religion siger mig ikke så meget, hvad enten man råber Satan eller Gud, men det virker dog lidt fesent, uden at jeg vil bevæge mig ind i en større religiøs debat.

Sølle 8 numre er det blevet til på albummet, men det i sig selv bør ikke diskvalificere Grave Forsaken.

Som nævnt før er vokalen dog ikke for god. Musikalsk er bandet teknisk dog udemærket, og der fyres en masse flotte guitarsoloer af i numrene, uden at jeg dog fornemmer nerve i musikken.

Musikken er alt for uoriginal, og når den tilmed mangler nerve kan jeg ikke svinge mig op til at give mere end 5 kranier for denne præstation.

Adskillige danske amatørbands kan sagtens være med på dette niveau, så man behøver ikke at fare ud for at købe albummet med Grave Forsaken.