Go Ahead And Die - Go Ahead And Die

Go Ahead And Die

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kvalitetstid med familien

Far og søn tid er noget ganske særligt, hvad enten det er at tage på stadion, ud at fiske, eller være komplet uduelig til at holde en simpel lommelygte stille, mens din far desperat forsøger at se, hvad der er galt nede i bilens motorrum. Men hvis man, som Igor Amadeus Cavalera, er søn af den muligvis største brasilianske metallegende nogensinde, hvad gør man så? Ganske enkelt – man hyrer en tilfældig trommeslager og starter et band med farmand Cavalera. Dette er mere eller mindre baggrunden for det nystartede band Go Ahead and Die, som midt i juni er klar med debutpladen af samme navn.

Keep It Simple, Stupid

Modsat hvad man skulle tro, så er Go Ahead and Die ikke endnu et af Max Cavaleras utallige eventyr udi groove metallens mere eller mindre håbløst ligegyldige afkroge. I stedet er der en smule godt nyt til dem, der længe har drømt om en tilbagevenden til Sepultura anno 1990. Go Ahead and Die er punket thrash, der ikke giver meget for modernitet krydret med en god portion proto-død og en pæn sjat gammeldags Celtic Frost. Dog med en lidt pænere produktion end det, den gennemsnitlige favela kan tilbyde.

Der er ikke så meget pis med Go Ahead and Die. ”Truckload Full of Bodies” åbner pladen på typisk thrashet hovedet-under-armen manér. Den indestængte vrede får frit løb, alverdens politisk korrekthed kan tage hen, hvor solen ikke skinner, og de fine fornemmelser kan gøre ligeså. En tilgang der går igen på det meste af pladen. Det er umanerligt forfriskende, at Igor og Zach Coleman har smidt alle Max’ indianertrommer, mystiske strengeinstrumenter, og hvad ellers han har det med at inkludere, på porten, og bare fyret op for en simpel omgang vred smadder. Lige meget, om det er ”Prophets Prey” med god gammeldags thrash, dødsmetal, som på ”I.C.E. Cage”, den stærkt Celtic Frost-inspirerede ”Isolated Desolated”, eller hardcorerytmerne på ”Worth Less Than Piss”, så er det holdt simpelt og direkte i sin tone. Ikke fordi proggede tendenser er mere uvelkomne end hjerneceller hos coronaskeptikere, men god thrash fungerer bare bedst, når man som lytter føler sig som en menig, der i hårde og direkte vendinger får skældt hæder og ære fra af en overordnet.

Reelt set er der ikke noget nyt ved Go Ahead and Die. Hele molevitten er hørt adskillige gange i løbet af de sidste tre årtier, men måtte man ikke stjæle med arme og ben fra fortiden, ville metalgenren som helhed have det svært. Det største minus ved Go Ahead and Die er dog spilletiden. En god thrashplade varer sjældent mere end 35 minutter, og skar man ”El Cuco”, ”G.A.A.D” og afslutteren ”Roadkill” væk, havde man en halv times knivskarp thrashet banger, man nærmest ikke kunne sætte en finger på. I stedet får man en plade, der mod slutningen giver flashbacks til Game of Thrones sæson otte.

Så længe det er godt, behøver det ikke være nyt

Det er bestemt ikke den dybe tallerken, der bliver genopfundet på Go Ahead and Die – ”Isolated Desolated” lægger endda ud med et Tom G. Warrior ”Ugh”, men jeg tvivler også stærkt på det nogensinde har været Igor og Max’ intention. Trods besøgstiden er til den lange side, så er Go Ahead and Die en solid omgang smadder fra dengang døden og thrashens veje så småt begyndte at skilles, og en genopfriskning af hvordan Cavalera-klanen begyndte deres færd udi ekstremmetallen.

Tracklist

  1. Truckload Full of Bodies
  2. Toxic Freedom
  3. I.C.E. Cage
  4. Isolated Desolated
  5. Prophets Prey
  6. Punisher
  7. El Cuco
  8. G.A.A.D.
  9. Worth Less Than Piss
  10. (In The) Slaughterline MFi T
  11. Roadkill