Mosh, for helvede, mosh!

De svenske moshende galninge i F.K.Ü. - som står for 'Freddy Krueger's Ünderwear' - er tilbage med deres fjerde album, som hylder thrash metal i al sin 'metal moshing madness'. Med det bandnavn, de har, og kunsnternavne som Pat Splat, Dr. Ted Killer Miller, Pete Stooaahl or Larry Lethal står det klart, at F.K.Ü. har en humoristisk tilgang til det hele (hvilket også afspejles i den ikke-specielt-episke mikrosang-saga "The Überslasher").

Men det behøver ikke at betyde, at deres musik er latterlig. Tværtimod er der tale om klasse thrash, som fanger næsten alt, der er godt ved old school thrash. Således bydes der på aggressive riffs og bopti-trommer samt mid-tempo moshing-venlige stykker, som kendes fra klassisk Bay Area thrash; "Rise of the Mosh Mongers", "112 Ocean Avenue" og "Marz Attacks", samt den Exodus-inspirerede "They Feed At Night" er gode eksempler herpå. Til tider trækker F.K.Ü. over i noget mere crossover-inspireret thrash, som blandt andet høres i de Nuclear Assault-klingende riffs i "Cannibal Detox", der også byder på d-beat på steroider og speed metal-baserede omkvæd, samt i mellemstykket i "They Feed at Night". Og her er et andet vigtigt element i F.K.Ü.s musik, da speed metallen konstant ligger og lurer under overfladen og en gang imellem bryder frem i form af noget, der minder vagt om Judas Priest's Painkiller.

Musikalsk set er der ikke noget at hænge svenskerne op på. All numre leveres præcist og solidt, og, selvom der i sagens natur ikke er tale om særligt original musik, så kan F.K.Ü. også deres kram på sangskrivningsfronten. Dog savner jeg nogle guitarsoli til at fuldende deres über-thrash lydbillede. Produktionen er også ganske veldefineret uden på nogen måde at være poleret.

4: Rise of the Mosh Mongers er i al sin herlighed en thrashfest uden lige, og, er man til klassisk thrash a la Exodus, Testament og den slags, så er det bare om at trække i Freddy Kruegers underhylere og moshe som en galning.