Into Eternity - The Incurable Tragedy

The Incurable Tragedy

/ EMI · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:38:56
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Der er så mange stærke elementer i dette band. Alligevel er resultatet ikke særlig godt.

Into Eternitys nyeste udspil er et konceptalbum, som bygger over de tragedier Tim Roth oplevede i 2006, hvor hans to bedste venner og hans far døde af kræft. Albummet har derfor fået titlen "The Incurable Tragedy".

Der er ingen tvivl om at fyrene her kan spille metal. Problemet er blot, at der er så utrolig mange tempo og rytme skift, at man bliver sindsygt forvirret som lytter. Man kan ikke kende forskel på numrene ud over deres omkvæd. Netop de forskellige omkvæd er albummets stærke side. Her holdes rytmen og tempoet godt og den rene vokal af Tim Roth er rigtig god. Stu Block tager sig af growl og scream på skiven og det burde han tage og stoppe med. Det lyder ikke særlig godt på noget tidspunkt og der er ingen styrke eller personlighed over det, hvilket gør det mere belastende at hører på, end lækkert.

En sidste ting som gør at dette album ikke er på min favorit liste er, at der bliver kogt utrolig meget suppe på Tim Roth tragedier. Jeg ved at det er et koncept album, hvilket medvirker til, at albummet omhandler disse tragedier, men det her er lidt for meget af det gode. Der er tre ballader, som hver er dedikeret til Tim Roths tab. Man kan direkte se det er dedikeret til disse, da datoen og årstallet for dødsfaldet er medtaget i sang titlerne. At skiven starter med baggrunds lyden af et hjerteslag og slutter med den ubehagelige lyd af et hjertestop, gengivet af et elektrokardiogram, det er sku lidt for meget for mig.

Havde Into Eternity valgt at lade Tim Roth synge, holdt et fast tempo og en fast rytme og så skruet ned for tragedie konceptet, så havde det sku nok været en helt fed skive, men sådan blev det ikke denne gang.

Jeg ville nok personligt vælge at lade denne skive stå på hylden og kaste mig over enten Opeth eller Scar Symmetry.

Kommentarer (4)

Strømblad

Indlæg: 6

Nu har jeg ikke hørt dette

Nu har jeg ikke hørt dette album, så jeg vil ikke bedømme det og kommentere på karakter etc..Men det undre mig dog meget, at du skriver at Tim Roth står for clean vox og Stu står for growl....Siden Stu kom med har HAN stået for clean vokal.....Der er derfor tre muligheder;
1. Enten har bandet byttet helt rundt på vokalfordelingen.
2. Du har byttet rundt på navnene
3. Du har lavet meget dårlig til at finde info om bandet....

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Enten har de så byttet om

Enten har de så byttet om eller skrevet forkert på deres egen hjemmeside. Ifølge www.intoeternity.net synger Stu Block Death/Clean og Tim Roth synger Clean.
Om det er en fejl eller hva, skal jeg ikke kunne sige, men forholder det sig omvendt, så er det selvfølgelig trist. Ligegyldig hvad, så er den rene vokal god og Growl er skidt på denne skive...

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Efter at have hørt

Efter at have hørt forskellige lydklip med Stu Block, må jeg indrømme at jeg faktisk tror han styrer både Growl og den rene vokal. I så fald bør han droppe growl og holde sig til ren vokal.

Strømblad

Indlæg: 6

Fair nok... Udfra de lydklip

Fair nok... Udfra de lydklip jeg har hørt fra det nye album, er jeg også ret overbevist om, at det er Stu der stadig står for clean vox (det lyder som på de forrige plader)....Men det er selvfølgelig svært når infoen er en smule misvisende...Jeg tror dog Tim Roth står for mange kor og andenstemmer, så infoen på hjemmesiden er ikke helt ved siden af - blot til at misforstå....