Equilibrium - Rekreatur

Rekreatur

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Folk metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:62.01
Antal numre:9

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: 5/10 baseret på 1 stemme.

Brasilliansk black metal? Ja det lyder godt. Dem snupper jeg. Nogenlunde sådan tænkte jeg da jeg læste om Equillibrium på metal-archives.com, mens jeg valgte promoer, jeg ville anmelde. Stor var min overraskelse derfor, da jeg modtog tyske Equilibriums (kun ét L) skive, Rekreatur, og pagan/viking/folk metal strømmede ud af mine højtalere. Nu er den slags musik slet ikke mig, så fans af bandet og genren bør nok tage min anmeldelse med et gran salt.

Albummet, der er Equilibriums tredje, starter med en pompøs intro og går derefter over i noget galoperende powermetal. Der er meget keyboard indblandet og musikken lyder til tider som noget fra en Hollywood film. Den sammenligning ender dog når forsanger Robert "Robse" Dahn begynder at growle på tysk. Der er for det meste knald på musikken, og guitarerne danner glade melodier, der får dig til at tænke på store haller med vikinger der sidder og spiser store vildsvin og drikker mjød.

Der er som sådan gode numre på skiven. F.eks "Der Ewige Sieg" og "Die Affeninsel", men overordnet set trætter den evindelige indblanding af middelalderagtige riffs mig. Albummet her bliver nok aldrig sat på min afspiller igen, efter denne anmeldelse, og jeg vil igen påpege at det slet, slet ikke er min genre. Er du glad for den slags musik, så vil du nok finde min karakter urimelig, men jeg kan ikke få mig selv til at give den mere end 3.

Kommentarer (2)

Beikes

Indlæg: 80

"Der Ewige Sieg" er sgu et

"Der Ewige Sieg" er sgu et fedt nok nummer...man kan jo ikke rigtig holde benene i ro, og det kan godt være nok til at jeg køber pladen

joenz

Indlæg: 2

Gir stampe ret i at denne

Gir stampe ret i at denne plade ikke er særlig fed, selvom jeg elsker folke/vikinge metal, men ville nok ha givet den en 50'er.
Men til ALLE gør jer selv en tjeneste og hør afslutningsnummeret 'MANA' på deres forrige skive 'sagas'.
Det er lir, på himmelsk niveau!!!
Har hørt alle forskellige genrer indenfor metal i 10 år og har aldrig hørt noget SÅ fedt, velvidende at det er svært at sammenligne alle genrer indenfor metal.
Go optur!

joenz gav Equilibrium - Rekreatur 5/10.