Album nummer to fra britiske Dyscarnate byder på ren, uforfalsket dødsmetal, der har en meget stærk britisk musikalsk identitet. Og med den stil, de leverer, i hvert fald på dette album, kunne de meget vel blive det næste Bolt Thrower eller det næste Benediction.

Noget af det fede ved denne skive, er at alle numrene herpå primært bygger på stærke riffs, der sammenflettes fint ind i skivens vellykkede balance mellem tunge og middeltunge passager på den ene side og rasende blastbeat-passager på den anden. Specielt de tunge og middeltunge dele er ekstremt headbanging-venlige, og på mange måder er denne skive, det perfekte soundtrack til en eftermiddag med masser af moshpit action.

Produktionen er moderne og up-to-date, men musikalsk set er der en hvis old school-mentalitet over skiven her, og fans af Bolt Thrower og Morta Skuld vil med garanti få noget ud af den.

Performance-mæssigt, er hele skiven ekstremt tight, og som musikere ved Dyscarnate uden tvivl, hvad de laver. Det, jeg trods alt savner ved denne skive, er nogle guitarsoli, da disse ville bidrage med en ekstra dimension af variation, og, ja, så hører kaotiske guitarsoli sig vel bare til i dødsmetal.

I det store hele er der tale om kvalitetsdødsmetal med et strejf af brutalitet, og Dyscarnates kombination af moderne metal og old school dødsmetal gør, at "And So It Came to Pass" burde appellere til et bredt dødsmetal-publikum.