Dreamtone & Iris Mavraki's Neverland - Reversing Time

Reversing Time

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Spilletid:46:01
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tak skæbne for et besværligt kunstnernavn: Dreamtone & Iris Mavraki’s Neverland, skulle egentlig bare have heddet Neverland, men åbenbart har nogen skønnet, at det var nemmere at sælge bandet under henvisning til, at der var tale om en fusion af det tyrkiske prog-powermetalband Dreamtone og den græske sangerinde Iris Mavraki. Jeg kendte ingen af de to størrelser i forvejen, og man behøver heller ingen særlige introduktioner for at forstå hvad D.I.M.N. har gang i: lige ud af landevejen symfonisk, melodisk metal med tilløb til power- og progressiv metal. Ligesom det seneste album med Edenbridge ("My Earth Dream"), har man her involveret et rigtigt symfoniorkester (Istanbuls filharmoniske orkester) til at gøre især det pompøse strygerunderlag mere overbevisende. Skal man sammenligne med Edenbridge, så udnytter D.I.M.N. på deres debutalbum, "Reversing Time" i højere grad symfoniorkestrets strygersektion, der får lov at kaste flotte, hurtige løb af sig med god bombastisk effekt, hvor Edenbridge i højere grad har leget med messingblæsere til samme formål. Desuden er D.I.M.N.’s musik mindre omkvædsorienteret end Edenbridges, og det giver generelt lidt mere udfordrende lytteoplevelser.

Det svage punkt ved D.I.M.N. er efter min mening vokalen – hverken Iris Mavraki eller Dreamtones mandlige forsanger Oganalp Canatan er særligt dygtige. Begge lyder affekteret teatralske, førstnævnte med en lys opera-agtig stemme, sidstnævnte med en ofte uren, usikker, let goth-agtig vokal.

Bortset fra det har "Reversing Time" en rigtig flot produktion, hvor alle aspekter af den udvidede besætning (der foruden symfoniorkestret tæller lejlighedsvise flygelsoli, fed saxofon på "Transcending Miracle" mm.) udnyttes på ambitiøs vis. Men som sagt er der meget af albummet, hvor musikken lider under de halvringe vokalpræstationer. En undtagelse er, når gæstesolisterne Hansi Kürsch, Tom Englund (Evergrey) og Mike Baker (Shadow Gallery) sætter ind, men det sker desværre for sjældent.