Hvor Dopes forrige udspil, "Group Therapy", var mere melodisk, er Edsel og hans medkumpaner med "American Apathy" vendt sig i en mere rå retning.

Vred nu-metal med masser af sjovt hår, grimme ord og en endnu grummere attitude er albummets gennemgående tråd. Produktionen er god og tilpads beskidt til at understrege "fuck-it-all" attituden.

Desværre lider "American Apathy" af den samme svaghed som det langt det meste nu-metal, jeg kender til: Det er forfærdelig forudsigeligt. Allerede inden man er nået halvvejs igennem albummets 55 minutter, sidder man med en følelse af at have fået alt, Dope havde at byde på i denne omgang. Dette hjælpes ikke af, at albummets sidste fire skæringer (samt bonus cd-en hvis man erhverver sig den begrænsede optryksudgave) udfyldes af covernumre og alternative versioner af tidligere Dope numre.

Forudsigeligheden, samt det at de enkelte melodiske numre på "American Apathy" virker en smule tvungne, trækker noget ned på helhedsindtrykket af dette ellers beskidte, groovy album. Hele det rebelske og vrede koncept er i og for sig fedt nok, men er gennem tiden druknet i masserne af nu-metal.