Divine Empire - Method Of Execution

Method Of Execution

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Spilletid:58:09
Antal numre:16

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Langt de fleste husker sikkert den gode gamle deathmetal scene fra Tampa og omegn i Florida, USA, der huserede sidst i 80'erne og i starten af 90'erne. Dengang var det Morbid Angel, Death, Obituary, Deicide, Monstrocity, Malevolent Creation m.m., der styrede showet. Scenen findes skam endnu - dog i langt mindre målestok. Det er Divine Empire et levende bevis på. Her bydes på rendyrket deathmetal, med alt hvad det indebærer af tunge riffs, blastbeats, growl og alt det, man kender så godt fra den gode gamle scene, og det er da også de gamle Malevolent Creation-gutter Jason Blachowich og J.P. Soars, der står bag projektet. Her findes absolut ikke noget nyt under solen, men et ganske habilt deathmetal album, der dog aldrig vil gå over i historien som en klassiker. Personligt ville jeg nok bruge mine penge på noget andet, medmindre man skulle finde skiven ekstremt billigt et eller andet sted. Et must er det absolut ikke, men har man hang til død, chekker man selvfølgelig "Method Of Execution" ud med det samme, for på den anden side er det absolut heller ikke dårligt.