Michael Denner inviterer på kolde fadøl og nostalgi.

Michael Denner - vel nok mest kendt for sit fantastiske riff-samarbejde med Hank Sherman i Merciful Fate - har indspillet en hyggelig jam-plade med et par gode venner. Projektet kalder han for Denner's Trickbag.

Denner's Trickbag holder hvad den lover. Det er nogle ældre gutter, der er mødtes for at jamme betonrock i bedste Led Zeppelin/Deep Purple-stil. Og set fra den vinkel, skuffer den da heller ikke. Denner og hans guitarkammerat Peter Domtorp leverer lækkerier på stribe. Deres samarbejde er virkelig fedt, og det er tydeligt at høre, at de ved præcis hvor de har hinanden. Hvadenten det er sprøde riffs eller en lækker solo, så sidder det hele lige i skabet hver gang. Det sangmæssige derimod, er lidt af en skuffelse. Selvom frontmand Berthel har en stemme, der kunne have gjort sig godt på 70'ernes rockscene, mangler den mange steder den sidste kvalitet, der kan få taget til at lette. Og så irriterer det undertegnede en smule, at det danske sprog skal skinne så meget igennem det engelske, men det er nok en smagssag. Der er bare nogle sangere, hvor den danske accent bliver for tyk til min smag (Tim Christensen, Steen Jørgensen m.fl.), men hey - det er nok bare mig. Andre vil muligvis ikke kunne høre det.

Man kan håbe til en anden gang, at Denner smider nogle federe tricks i posen, for i længden bliver den ellers pænt svingende beton-blues en anelse kedelig, og de lyder, efterhånden som pladen skrider frem, som et band, der spiller på ladet af en lastbil på et kræmmermarked i provinsen. Gruppen har kun komponeret et enkelt nummer selv. Resten er covers. Og selvom det lyder som om gutterne har hygget sig rigtig fint, så er Denner's Trickbag, i mine ører, mest et hyggeband der nok har det meget federe end lytteren nogensinde får det. Live er de sikkert en festlig oplevelse med masser af bajer-hygge for gamle drenge. Men hjemme på anlægget bliver det hurtigt lidt kedeligt.