Denial Of God - The Horrors Of Satan

The Horrors Of Satan

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Melodic Black Metal
Spilletid:56:11
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 1 stemme.

Danmarks ældste og nok mest kendte Black Metal band har nu efter 15 års eksistens endelig udgivet en fuldlængde udgivelse. De fleste sange på "The Horrors Of Satan" har flere år på bagen, og det var nok ikke alle der troede at de sange nogensinde skulle komme til udgivelse, da bandet har haft masser af uheld og line-up problemer, men nu med en rigtig fantastisk velspillet rytmesektion med "The Unknown" på bass og "Galheim" på trommer, vil de igen slå et slag for at Danmark endelig kan komme på verdenskortet med et velspillende Black Metal band. Med en rigtig go gammeldaws indspilning oppe fra Berno Studio i Sverige er alle sejl sat til storm.

Denial Of God står stadigvæk for den uforfalskede black horror metal de har været kendt for i alle disse år, og dog har de taget en vis udvikling; musikken er ikke så primitiv mere som i den spæde start, og selv om musikken stadig har en hel del gammelt Mayhem over sig, er der også plads til andre influenser, jeg kan høre gammelt Maiden og Running Wild metal lignende riffs drøne ud af Azters guitar, samt i de ikke så få stille passager kan der høres King Diamond's horror keyboards. Ustumallagam's vokal er blevet meget mere afvekslende, der bliver hvisket, skrålet og growlet for fuld power. De fleste numre er temmelig lange, men ikke langtrukne - de er stadig catchy. Et enkelt Doom nummer er der også blevet til, det er temmelig syret, og ikke lige min smag men alligevel passer det godt sammen med alle de numre. Så jeg kan kun anbefale fans af det gode gammeldaws Heavy og Black metal at støtte op omkring bandet, og hvis ikke andet så fang dem til deres live koncerter, det er en oplevelse uden sidestykke.