Dette er fantastisk. Dette er smukt. Dette er storslået. Dette er Cult Of Luna med deres nyeste udspil, "Salvation".
Jeg kendte kun navnet Cult Of Luna, da dette enkle, stilrene, ja næsten smukke cover lå i min postkasse. Bekendte har flere gange opfordret mig til at give bandets forrige album "The Beyond" et lyt, men desværre er jeg aldrig kommet så langt. En ting som der helt sikkert skal rettes op på nu, for hvis det bare er næsten lige så godt som dette album, så er det helt klart skillingerne værd.
De syv svenskere har her lavet otte numre af utrolig høj standard. Men faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at der her ikke er tale om otte individuelle numre, men i stedet ét værk! "Salvation" er en helhed, som kun giver det optimale udbytte, hvis det høres i sammenhæng, og det er netop det, der gør albummet så fantastisk. Den flotte sammensætning af numre som tvinger lytteren til at lade CD’en køre helt ud, for derefter, i fascination, at starte den på ny.
Jeg har nu hørt albummet igennem adskillige gange og min metalsult er langt fra stillet. Som det ser ud nu, kan jeg blive ved med at mæske mig i "Salvations" genialiteter og flotte produktion i adskillige uger endnu. Den lange holdbarhed skyldes nok at samtlige "afsnit" på "Salvation" er bygget ganske langsomt op, for til sidst at ende i en musikalsk endefuld, som er tung nok til langsomt at få det tykkeste beton til at smuldre.
De fleste numre starter stille og roligt med nogle bløde riffs og afdæmpede trommer i en stil, som også kan findes på Sigur Rós mesterværket "( )". Langsomt stiger tempoet, og det hele bliver mere kontant, for derefter at blive fyldt ud af frontbrøler Klas Rydberg's stemme. En stemme som passer perfekt ind til den tunge baggrund. Den er vred, men alligevel forbliver den rolig på en afslappende måde. Vokalen er da også hele tiden så dæmpet, at det er instrumenterne, der styrer showet hele pladen igennem. Og lige netop lyden er i top. Cult Of Luna har da også egen lydtekniker som bandmedlem, så det siger jo lidt om, at den flotte lyd er en vigtig faktor i bandets præstationer.
Cult Of Luna kan, når det er tungt, sammenlignes med bands som Burst, Isis og Neurosis, mens de i de stille passager lyder som Sigur Rós og Elliott. Så bare man beundrer et af disse bands bør man give "Salvation" en chance.
Tidligere udnævnte jeg Dillinger Escape Plan's "Miss Machine" som mit yndlingsalbum i år indtil videre. "Salvation" er dog ikke nået op forbi "Miss Machine" på den liste, men ligesom musikken, opbygges kærligheden til "Salvation" langsomt, og næsten uden man bemærker det, sniger den sig op i nærheden af ens mest elskede CD’er. Om den overhaler Dillinger og ender med at blive mit "Årets Album", skal jeg ikke kunne svare på endnu, men dette værk får i hvert fald de varmeste anbefalinger herfra.
