The Cory Smoot Experiment - When Worlds Collide

When Worlds Collide

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Spilletid:40.14
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Der var engang en guitarist. Han spille i et band, der hedder Gwar, men han ville prøve at lave sit eget materiale. Det gjorde han så, og projektet hed i starten Religion is Fiction. Det var meningen at hans yndlingssanger skulle indspille vokalerne, lidt ligesom det foregår på Slashs albums, men det skulle ikke blive tilfældet. Guitaristen gav ikke op! Han indspillede vokalerne selv, og kaldte projektet The Cory Smoot Experiment. Han nåede lige at indspille det hele, inden han drog på turne med Gwar, og desværre gik bort. I hans minde valgte Gwar og Metal Blade Records at udgive det han havde lavet. Det er blevet til albummet When Worlds Collide og det er en ganske fin oplevelse.

Lad os starte med vokalen. Det var som sagt ikke meningen at Cory skulle klare det selv, men det endte det med at han gjorde, og med et ganske fint resultat. Den er en blanding mellem en bizar growling og ren vokal, og somme tider lyder vokalen som en grød af de to, og nogle gange noget helt tredje. Det kan lyde negativt, og det er det somme tider også. Men han formår faktisk at få det til at lyde godt, dog med en essens af, at han normalt ikke synger selv. Guitaren er rigtig god. Den er tung, og der er vilde riffs. Den mindre dog rigtig meget om Gwar, men det siger lidt sig selv. Han lavet et vildt riff i introen til "The Blood Red", som er intronummeret. Derefter holder han en meget tung rytme, som dog har en ret høj standart. Trommerne er meget tunge. Der er fuld tryk på stortrommerne, mens det går mere roligt med resten. De er også meget simple. Bassen er lidt speciel på dette album. Den er der nærmest konstant, men kan alligevel ikke høres med mindre man hører efter. Det er lyden nok skyld i. Den er meget rå og tung, og den lader nok bassen drukne halvt i de andre instrumenter.

When Worlds Collide er et album, der er svært at forklare. Den meget bizarre vokal, det fede guitarspil og den meget tunge lyd giver albummet en helt speciel karakter. Hvis du er fan af Gwar er albummet lige noget for dig, dels for at mindes Cory og dels for den fede musik. Det er en skam at vi ikke hører mere fra ham. Rest in peace!

Trackliste

1. The Blood Red

2. Fortunate Sun

3. Religion Is Fiction

4. Rebirth

5. Brainfade

6. Mandatory Purgatory

7. Countdown to Oblivion

8. The Gauntlet

9. When Worlds Collide

10. Mutilation

11. Hollow Tree

12. Sloth Loves Chunk

Countdown to Oblivion er et af albummets typiske numre.